Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3i9
deres Organer saa udmærket egner sig som Opholds- og Skjule-
sted for Snylterne. Og de varmblodige Dyr yder jo saa desuden
i Tilgift den ensartede og overordentlig gunstige Temperatur, som
deres Legeme har, hvorfor de da ogsaa fremfor alle andre Organ-
ismer efterstræbes af Snyltere.
3. Forholdet mellem Snylter og Vært.
Det er ofte saaledes, at en Snylter kun optræder hos en ganske
bestemt Værtorganisme, f. Eks. kun hos en enkelt Art af en Slægt,
ja, undertiden endog kun indenfor bestemte Racer af samme Art.
Og dette kan enten bero paa, at Snylteren er saa eksklusiv i sine
Livskrav, at disses Opfyldelse paa det nøjeste er knyttede til den
paagældende Værts Arts- eller Racekarakterer, eller ogsaa paa en
forskellig specifik Modtagelighed og Uimodtagelighed for Snylterens
Angreb hos ellers i systematisk Henseende nærstaaende Vært-
organismer (jfr. S. 226-—-58). Som en almindelig Regel gælder
da, at jo mere udpræget en Snylter som saadan er, i desto højere
Grad vil den være begrænset i Valget af sin Værtorganisme, hvor-
imod de lejlighedsvise Snyltere ofte kan angribe langt mere fjernt-
staaende Arter.
Paa den anden Side kan de Snyltere, der optræder hos for-
skellige Værtorganismer, undertiden blive saaledes paavirkede af
disse, at de selv synes at tilhøre forskellige Arter. Saaledes kan
f. Eks. den Bakterie, der fremkalder Rødsyge hos Svin, ogsaa leve
i Kaniners og Duers Legeme; men naar den igen indpodes fra
disse paa Svin, vil den i Kaninerne være bleven mindre, i Duen
mere giftig, end den ellers er overfor Svin. Den af Robrrt
Koch i sin Tid fremsatte Teori, at Menneskets og Kvægets Tu-
berkulose skulde skyldes forskellige Slags Bakterier, og at gensidig
Smitte derfor var udelukket, har senere vist sig at være urigtig
og i det højeste ligeledes at kunne henføres til de forskellige Vært-
organismers Indvirkning paa Bakteriernes Giftighedsgrad (Vi-
rulens).
Højst ejendommeligt er det Forhold, at flere udprægede Snyl-
tere maa skifte Vært for at fuldføre deres normale Livsløb, og
at de da i Regelen tilbringer de forskellige Afsnit af deres Liv i
højst forskellige Værtorganismer. Dette er f. Eks. Tilfældet med
mange Rustsvampe, med Malariaparasiten, flere Trypanosomer,
Bændelorme, Ikter og Trikiner. Man kender i Øjeblikket c. 100
forskellige Rustsvampe, af hvilke Skaalrustformen optræder paa en
Værtplante, medens Uredo- og Basidiefrugtformen optræder paa