Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
356 kan forøvrigt Skovene have en yderst forskellig Karakter, saavel hvad Livsformer (Underafdelinger af Fanerofyter) som Arter angaar. Den største Yppighed og Rigdom paa Arter træffer vi i de tropiske og subtropiske stedsegrønne Regnskove, hvor ikke alene Jordbunden, men ogsaa hver Plet af Stammer og Gi ene, hvortil Lys kan trænge, er saaledes udnyttet af tildels klatrende og epifytiske Planter, at det hele danner en næsten uigennemtrængelig Urskov (Fig. 113). Og netop fordi de større Træers Kroner ikke giver den dybe Skygge, som f. Eks. vore Bøge- eller Granskove, bliver det muligt for saa mange andre Planter af alle mulige Størrelser at leve under og mellem dem. I koldt tempererede Klimater med rigelig Nedbør, men hvor Vin- teren kan være stræng, findes løvfældende Skove, der enten dannes hovedsageligt af ét fremherskende Træ (som Bøge-, Ege-, Lærke- og Birkeskove) eller (som Blandingsskovene i Nordamerika og Japan) af flere foiskellige Træarter. Men i de samme Egne kan der ogsaa forekomme stedsegrønne Skove af Naale- træer (Fyi og Gi an), som paa den anden Side ogsja kan træffes i tørre Klimater (i den varmt tempererede Zone) eller paa tør Bund (Sandsletter, Klitter o. 1.). — Stedsegrønne Løvtræs- skove (af forskellige Egearter, Oliven, Eucalyptus m. fl.) kan findes i de varmt tempererede eller subtropiske tørre Egne, og ejendommelige bladløse C as ua ri n askove træffer man f. Eks i Australien. Det ses altsaa, at der af Skovformationer optræder en Mængde forskellige Varianter, og skønt de Livsformer, Fanerofyterne, der giver Skoven dens Fysiognomi, jo fortrinsvis hører hjemme i de varme Egne af Jorden, er Skovenes Udstrækning vel endda forholdsvis større i koldere Klimater (som Skandinavien, Rusland, Sibirien, Nordamerika), hvor Træernes Højde og Tæthed (Skovformatio- nens Y ppighed) som Regel overgaar de varmere, men tørrere E<r- nes (derimod ikke den tropiske Regnskovs). Kun er Antallet af de Arter Fanerofyter, der danner Skove, des ringere, jo koldere Klimaet er. Hvor Nedbøren eller Jordens Vandholdighed paa Grund af for hurtig Gennemsivning eller Fordampning bliver for ringe til egentlig Skovdannelse, kan vi i Stedet træffe Krat, Savanner (o: Stepper med enkeltstaaende, spredte Træer), Hede o. 1., der tilsidst kan gaa over i den rene, næsten vegetationsløse, Ørken. Og indenfor samme snævre Omraade som f. Eks. et lille Land