Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
356
kan forøvrigt Skovene have en yderst forskellig Karakter, saavel hvad
Livsformer (Underafdelinger af Fanerofyter) som Arter angaar.
Den største Yppighed og Rigdom paa Arter træffer vi i de
tropiske og subtropiske stedsegrønne Regnskove,
hvor ikke alene Jordbunden, men ogsaa hver Plet af Stammer og
Gi ene, hvortil Lys kan trænge, er saaledes udnyttet af tildels
klatrende og epifytiske Planter, at det hele danner en næsten
uigennemtrængelig Urskov (Fig. 113). Og netop fordi de større
Træers Kroner ikke giver den dybe Skygge, som f. Eks. vore
Bøge- eller Granskove, bliver det muligt for saa mange andre
Planter af alle mulige Størrelser at leve under og mellem dem.
I koldt tempererede Klimater med rigelig Nedbør, men hvor Vin-
teren kan være stræng, findes løvfældende Skove, der enten
dannes hovedsageligt af ét fremherskende Træ (som Bøge-, Ege-,
Lærke- og Birkeskove) eller (som Blandingsskovene i Nordamerika
og Japan) af flere foiskellige Træarter. Men i de samme Egne
kan der ogsaa forekomme stedsegrønne Skove af Naale-
træer (Fyi og Gi an), som paa den anden Side ogsja kan træffes
i tørre Klimater (i den varmt tempererede Zone) eller paa tør
Bund (Sandsletter, Klitter o. 1.). — Stedsegrønne Løvtræs-
skove (af forskellige Egearter, Oliven, Eucalyptus m. fl.) kan
findes i de varmt tempererede eller subtropiske tørre Egne, og
ejendommelige bladløse C as ua ri n askove træffer man f. Eks
i Australien.
Det ses altsaa, at der af Skovformationer optræder en Mængde
forskellige Varianter, og skønt de Livsformer, Fanerofyterne, der giver
Skoven dens Fysiognomi, jo fortrinsvis hører hjemme i de varme
Egne af Jorden, er Skovenes Udstrækning vel endda forholdsvis
større i koldere Klimater (som Skandinavien, Rusland, Sibirien,
Nordamerika), hvor Træernes Højde og Tæthed (Skovformatio-
nens Y ppighed) som Regel overgaar de varmere, men tørrere E<r-
nes (derimod ikke den tropiske Regnskovs). Kun er Antallet af
de Arter Fanerofyter, der danner Skove, des ringere, jo koldere
Klimaet er.
Hvor Nedbøren eller Jordens Vandholdighed paa Grund af for
hurtig Gennemsivning eller Fordampning bliver for ringe til
egentlig Skovdannelse, kan vi i Stedet træffe Krat, Savanner
(o: Stepper med enkeltstaaende, spredte Træer), Hede o. 1., der
tilsidst kan gaa over i den rene, næsten vegetationsløse, Ørken.
Og indenfor samme snævre Omraade som f. Eks. et lille Land