Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
370
Indenfor disse store Formationsomraader fordeler saa de en-
kelte Associationer og Facies sig efter Lyset, Temperaturen, Ilt-
og Saltholdigheden, Bundens Beskaffenhed o. s. v., og her kommer
naturligvis ogsaa den geografiske Beliggenhed til at spille en
Rolle.
Det er karakteristisk for de meget dybe Vande, at den mellem
Overfladen og Bunden liggende vertikale Vandzone fra en Dybde
paa c. 800—1000 Meter i Regelen enten er meget fattig paa
Organismer, eller disse naturligt hører hjemme i en af de
andre Zoner og saaledes ikke danner nogen udpræget særlig
Formation. Fra c. 5000 Meters Dybde til Bunden er Havet
næsten en Ørken.
Plankton. Dette af Græsk afledede Ord betyder alle de levende
Væsener, der driver omkring i Vandet og viljeløst føres med af
Vind og Strøm, skønt flere af dem ogsaa er i Stand til ai udføre
selvstændige Bevægelser, men blot ikke er stærke nok til at mod-
staa de rent fysiske, bevægende Kræfter. Den afdøde Zoolog
Arthur Feddersen har foreslaaet den danske Betegnelse Svæv for
dem, og denne i og for sig fortræffelige Oversættelse bliver ogsaa
undertiden benyttet i vor hjemlige Litteratur. Men »Plankton« har
den Fordel at være et internationalt Udtryk, der paa Grund af
den store almene Interesse og praktiske Betydning, selve Ordets.
Indhold nu har faaet, har skaffet det Borgerret i alle Kultursprog.
Der vil saaledes f. Eks. næppe findes nogen nordisk Fisker, der
er interesseret i sin Livsgerning, som ikke kender det.
Og det var dog først i 1887, at Betegnelsen »Plankton« blev
dannet og indført i den videnskabelige Litteratur af den tyske Fy-
siolog og Havforsker V. Hensen; og havde vel end siden Midten
af forrige Aarhundrede en Række fremragende Forskere som Ty-
skerne Joh. Muller og E. Häckel, Englænderne Wyville Thom-
son og John Murray, Amerikaneren Agassiz o. fl. levende be-
skæftiget sig med Studiet af Vandenes svævende Væsener, saa var
det dog først efter at man i Tyskland i 1889 havde udrustet en
særlig Plankton-Ekspedition under Hensens Ledelse, at Studiet af
dette omfattende og vigtige Omraade af Naturen afgrænsedes som.
en særlig Videnskabsgren med ganske bestemte Opgaver og Me-
toder. Og allerede nu har Litteraturen om Plankton antaget et
saa mægtigt Omfang, at der skrives tykke Værker og Haandbøger
om dette Æmne, der synes at skulle faa en lignende rivende Ud-