Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

423 Assimilation, maa vi allerede her nævne de Faktorer, der er af størst Betydning herfor, da selve Kulsyrens Optagelse staar i saa nøje Afhængighed til dens Anvendelse. Det er da først og fremmest Lyset, der er en Betingelse for Kulsyrens Værdi som Næringsstof, idet det saavel er nødvendigt for Dannelsen af Bladgrønt (se S. 157), som der gennem dette le- veres den grønne Plante den Energi, der er nødvendig til Kul- syrens Reduktion og videre Omdannelse. Men de enkelte Plante- arter stiller meget forskellige Krav til Lysstyrken, eftersom de et Sol- eller Skyggeplanter (se S. 157-58), og af Lysets forskellige Straalearter er det igen fortrinsvis de røde og gule, der her ud- nyttes (se ogsaa S. 158). Kun visse Planter, der vokser paa dybt Vand, som nogle af Havets Alger (Rødalgerne), synes bedst at kunne udnytte de Straalearter, der trænger dybest ned i Vandet, de grønne og de blaa. 1 Almindelighed foregaar den livligste Kulsyreassimilation ved Temperaturer mellem c. 20 og 350 og vistnok aldrig synder- ligt over 40 °. Men en Del Planter, der er tilpassede til kolde Klimater, kan assimilere Kulsyre ved forbavsende lave Tempera- turer, undertiden endog ved flere Grader under o° (se S. 135). Den Hastighed, med hvilken Planterne optager og bearbejder Kul- syren, staar saa endvidere i Forhold til en Række andre taktorer som Planternes Vandholdighed, deres Adgang til andre nødvendig. Næringsstoffer, deres Væksthastighed og Kvaliteten af det Blad- grønt, de fører. Hvad dette sidste angaar, har det nemlig vist sig, at der forekommer forskellige Modifikationer af Bladgrønt i for- skellige Planter, ja endog undertiden samtidig i samme Planteart. Men intet andet Farvestof synes at kunne erstatte det egentlige Bladgrønt, og hvor Planter optræder med andre Farver end den grønne (Planter med røde Blade, Rød- og Brunalger), skjuler dei sig altid Bladgrønt i disse, for saa vidt Planterne i det hele taget kan assimilere Kulsyre. En Del røde Svovlbakterier, Purpur- bakterierne, der ikke fører Bladgrønt, har vist sig heller ikke at kunne assimilere Kulsyre, saaledes som man tidligere havde ment, de kunde. Imidlertid kender man nogle faa andre, men meget lavt staaende Planter, f. Eks. Salpeterbakterierne og andre Bakterier, der kan assimilere Kulsyre uden Bladgrønt og uden Lysets Hjælp, idet de hertil benytter Energi, der frigøres ved forskel- lige kemiske Processer, som Iltning af Ammoniak til Salpetersyr-