Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
506
Rødder (se Fig. 127 og Fig. 27 S. 51), men hos de Planter
(Naaletræer og Tokimbladede), der har sekundær Tykkelsevækst,
ligger der tillige et cylindrisk Vækstlag, Kambium, mellem Bark
og Ved, hvorfra der da baade indadtil og udadtil dannes nye Dele,
saalænge Livet varer. Ved bestemte ydre Paavirkninger, Pirringer,
der ikke just kan opfattes som skadeligt virkende Faktorer, op-
træder der desuden ofte lokal Vækst, med Nydannelse af Organer,
som Skud og Birødder, fra Væv, der ellers ikke fungerer som
Dannelsesvæv, f. Eks. fra Barkens eller Centralcylindrens yderste
Cellelag. Dette ses f. Eks., naar der bryder Knopper frem fra
en Træstamme, der pludselig stilles lyst (rimeligvis som Følge
af en Lyspirring), eller naar der udvikles Rødder fra en Stamme
eller Gren, der omgives af Vand eller Jord, eller som maaske er
afskaaren for at tjene som Stikling.
Til nærmere Illustration af Væksten og dens Afhængighed af
ydre Faktorer skal vi et Øjeblik se paa Forholdene hos Plante-
celler, hvor Fænomenet er mest indgaaende studeret.
Forud for enhver Vækst maa der altid være sket en Celledan-
nelse ved Deling af en Modercelle eller ved Sammensmeltning af
to Kønsceller, der først ved deres Forening faar Evnen til fortsat
Udvikling. Men Celledannelse og Vækst er forøvrigt ikke tempo-
rært afhængige af hinanden. Der kan meget vel ske livlige
Celledelinger uden samtidig Vækst, hvorunder de nydannede Cel-
ler da stadig bliver ved at være mindre end Modereellerne; og
den stærkeste Vækst sker i Regelen først, naar Celledelingerne
helt eller foreløbig er indstillede.
Den nydannede Celle vil til at begynde med mest vokse i Fladen,
d. v. s. forøge sit Rumfang, indtil den har naaet en vis Størrelse.
Den kan saa ogsaa samtidig forøge sin samlede Masse, altsaa og-
saa sit Indhold, men dette sidste er som sagt ikke altid Tilfældet,
da Væggen ofte vokser paa Indholdets Bekostning, naar dette, af
hvilket Væggen dannes, ikke faar tilstrækkelig Tilførsel udefra.
Dog et Stof maa der stadig tilføres rigeligt af, nemlig Vand, som
skal tjene til den mekaniske Udspiling, der er en nødvendig For-
udsætning for Fladevæksten. Men de faste Stoffers Masse behøver
ikke at tage til; de kan tværtimod i betydelig Grad tage af, fordi
der i voksende Celler altid foregaar et meget livligt Aandedræt.
Fladevæksten sker altid i et bestemt Tempo, først langsomt, men
med stigende Hastighed, indtil et vist Punkt er naaet, hvorefter
den igen tager af. Og saaledes foregaar den ogsaa hos Organer