Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

 SI I 46), Sværmsporer af Alger og Svampe samt Sædlegemer, eller Fimrehaar paa Infusionsdyr (Fig 18, S. 45 og Fig. 67, S. 77) og Epithelceller (Fig. 29, S. 54) af højere Dyr. Og allerede hos Infusionsdyrene kan vi træffe en Del af Protoplasmaet uddannet som kontraktil Substans, der kan trække sig sammen som Muskel- cellerne hos højere Dyr. Hos disse har vi saa forøvrigt Celler, der er særligt uddannede som Bevægelsesorganer (glatte og tvær- stribede Muskler, se Fig. 32, S. 55), og som ved at virke sammen i hele Muskelvæv med nøje Tilknytning indbyrdes, til Skeletdele, Nervesystemet og andre Væv bliver Midler til at udføre særlig kraftige, hurtige og forskelligartede Bevægelser. Hos de fleste Dyr udgør da ogsaa Muskelvævene aller Størstedelen af den samlede Legemsmasse. Det bør dog ogsaa her nævnes, at Elasticiteten hos Væggene af mange levende Planteceller har stor Betydning for de Be- vægelser, der udføres ved Variationer i disse Cellers Saftspænding. De paagældende Iagttagelser forklarer imidlertid intet om Aar- sagerne til, at Bevægelserne i Cellerne kommer i Stand. Og om den ejendommelige Struktur i Protoplasmaet, som er en af Betin- gelserne herfor, ved vi foreløbig intet. Dets kemiske Sammen- sætning giver nemlig ingen tilfredsstillende Forklaring, som nogle Forskere (Berthold, Quincke og Butschli) har ment. Ved at lade Vand og smaa Draaber af oljeagtige Stoffer berøre hinanden kunde de fremkalde lignende Strømninger og udvortes Formfor- andringer som dem, der kan iagttages hos Amøber og Protozoer med Pseudopodier. Men da Protoplasmaets kemiske Sammensæt- ning er langt mere indviklet, og der under Livsvirksomheden foregaar de mest forskelligartede Omsætninger i det, vil slige Eksperimenter i det højeste blot kunne forklare ganske enkelte og meget simple Bevægelser og slet ikke saadanne, der ud- føres ved Hjælp af Cilier eller ved Sammentrækning af Muskel- fibriller o. 1. Vi maa da indtil videre nøjes med billedlige Forklaringer og i Stedet for mekaniske Forhold sætte et i sig selv intetsigende Be- greb som den Sum af Egenskaber hos det levende Stof, vi kalder dets Irritabilitet, Modtagelighed eller Følsomhed overfor forskellige Paavirkninger (Irritamenter) som Varme, Lys, Elek- tricitet, mekaniske og kemiske Kræfter o. s. v. Denne giver sig Udslag deri, at der ved et Pirringsmiddel af en eller anden Art udløses Reaktioner, Energiomsætninger, der ledsages af kemiske Processer, elektriske Fænomener, Bevægelser m. m. Pirringsmidlet