Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

522 der, og man ser tydeligt Pirringen forplante sig fra den ene Del af Bladet til den anden. Og har den været tilstrækkelig kraftig, vil den ogsaa ledes til andre, ja maaske til alle Plantens Blade, som saa foretager de samme Bevægelser. Hører Pirringen op, gaar Bevægelserne snart tilbage igen, og Bladene indtager deres oprindelige Stilling. Ved en Rystelse eller et Stød reagerer næsten øjeblikkeligt alle Bladene paa denne Plante. Desuden findes der en Del Blomster, som udviser samme Føl- somhed. Hos vor Almindelige Knopurt (Centaurea jacea) eller hos den blaa Kornblomst (Centaurea cyanus) forkorter Støvtraadene sig pludseligt ved Berøring og kommer derved til at gnide Støvkor- nene ud paa Arret, der netop omgives af Støvknapperne (se Fig. 142 S. 532). Men nogen Tid efter Berøringen forlænges Støv- Fig. 134. Blomster af Berberis, A før og B efter en svag Berøring paa Indersiden af Støvtraadene. traadene igen til deres oprindelige Størrelse. Berører man med en Naal el. lign. Indersiden af-Støvtraadene i Berberissens Blomst, vil de udspilede Støvdragere pludseligt klappe sammen ind imod Arret og derved udslynge Støvet (se Fig. 134). Interessante Eksempler paa Variationsbevægelser, der ofte ud- føres med stor Hurtighed og under Indvirkning af saavel meka- nisk som kemisk Pirring, har vi i de kødædende Planter som Fluefangeren og Soldug, der blev omtalte S. 309—11. Alle disse Bevægelser hænger nu sammen med Variationer i Saftspændingen hos Cellerne i de paagældende Organer. De be- vægelige Blade viser sig alle at have et opsvulmet Led ved Grun- den af Bladstilkene saavel paa Smaabladene som i Regelen ogsaa paa Hovedbladene. Og disse Led er byggede saaledes, at Led- ningsvævet er samlet i Midten af dem, hvor det gør den mindst