Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

53i ofte ret lange Strækninger. Medens Bladfladen er særlig modtage- lig for Lyspirring, er det gerne Bladstilken, der udfører Bevægel- serne. Hvad iøvrigt Planternes Sansning angaar, er den langt højere og mere flersidig udviklet, end man sædvanlig er tilbøjelig til at antage. Dette gælder navnlig deres Følesans eller Evnen til at modtage og besvare mekaniske Pirringer, hvorfor vi træffer en Række Sanseorganer, der er specielt uddannede i den Retning. Eksempler herpaa blev nævnt S. 521—23 i den følsomme Mimoses Blade, i Kornblomstens og Berberisblomstens Støvdragere samt i forskellige kødædende Planters Blade, der ved en Berøring pludse- lig foretager iøjnefaldende Bevægelser; og de mere langsomme Vækstbøjninger hos slyngende og klatrende Planter, der kaldes Fig- I39> Længdesnit af to Overhudsceller fra den følsomme Side af Agurkens Gribetraad. Ved s ses sømformige Porer i Ydervæggene; k Celle- kærne ; p Protoplasma, der ved Præpareringen har trukket sig lidt tilbage. Fig. 140. Det isolerede Pro- toplasma i en af Kirtelcel- lerne fra et Følehaar at Soldug. Haptotropismer (se S. 520), var ogsaa Udslag af en saadan Føl- somhed. Talrige andre Eksempler kunde nævnes fra Blade og Blomster af forskellige Planter. For at de paagældende mekaniske Pirringer skal kunne mod- tages og udløse en Bevægelsesreaktion, er det nødvendigt, at der sker en Deformering af de i den Retning følsomme Cellers Proto- plasmahudlag, og at dette Indtryk derefter kan ledes til Celler eller Organer, som er i Stand til at udføre en dertil svarende Be- vægelse. Denne Deformering maa endvidere ske pludselig og paa en bestemt Maade, ligesom den ofte maa indtræde flere Gange, tor at Pirringen skal blive modtagen. Det er navnlig Træk og Tryk paa Protoplasmahudlagene, som virker. Man ser da ofte i saadanne Føleorganer som Gribe- og Slyngtraade, Følehaar o. L, at de ydre Cellevægge paa visse Steder er meget tynde, saa Pro- toplasmaet som smaa Vorter (Papiller) kan træde ud i dem (se 34*