Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

534 tydeligt nok er lokaliserede i bestemte Dele af Organismen, ogsaa Tilstedeværelsen i disse Celler af faste og forholdsvis tunge Smaalegemer, Statolither, der ved at synke ned gennem det flydende Protoplasma kommer til at udøve et Tryk paa de Dele af dette, der ligger nederst (i Tyngdekraftens Retning). Som saadanne Statolither synes hos Planterne særlig frit liggende Sti- velsekorn at fungere, men der intet i Vejen for at antage, at Kry- staller af oksalsur og kulsur Kalk eller af Kiselsyre o. a. kan have samme Betydning. De almindeligt i Dyreriget forekommende Udskilninger af større eller mindre Krystaller af kulsur Kalk i særegne Organer (Otolither eller »Hørestene«, se Fig. 43, S. 61), som man oprindelig opfattede som Sanseorganer for Lydoptagelse, har senere for en stor Del vist sig at være saadanne Ligevægts- sanseorganer, som bl. a. ogsaa forekommer i det menneskelige Øre, hvis Labyrint med dens grødagtige Indhold af smaa Kry- staller nu almindeligt opfattes som Ligevægts- og Orienterings- sanseorgan, medens Høresansen er lokaliseret i »Sneglen«. Hos Planterne finder man da tydeligt nok de paagældende Ligevægtssanseorganer lokaliserede i saadanne Dele, der er føl- somme overfor Tyngden, d. e. er geotropiske. Allerede Ch. Dar- win (1881) havde paavist, at dette for Røddernes Vedkommende særlig gjaldt Rodspidsen, medens det er et bag denne liggende Parti, der udfører den geotropiske Krumningsbevægelse, og senere er det af Némec (1900), Haberlandt o. fl. yderligere konstateret, at denne Følsomhed er knyttet til et bestemt Parti af Rodhætten, som hos de geotropisk følsomme Hovedrødder og Siderødder af første Orden er rigeligt forsynet med Stivelsekorn, medens disse helt eller næsten mangler i Siderødder af anden og tredje Orden, der som bekendt heller ikke er geotropisk følsomme. Naar da f. Eks. Hovedroden befinder sig i sin naturlige Stilling, pegende lodret nedad, vil Stivelsekornene i Rodhættecellerne være samlede i et eller flere Lag mod disses nederste Væg. Men naar Roden bringes i horizontal Stilling, vil de falde ned mod de nu nedad- vendende Sidevægge og ved et Tryk paa Protoplasmahudlagene her fremkalde den Pirring, der foranlediger Roden til at krumme sig saaledes, at Rodspidsen atter kommer i sin naturlige Stil- ling. I Stængler og Bladstilke (ofte disses nederste bevægelige Parti) udgør det inderste Cellelag af Barken (Endodermis) en som oftest tydelig afgrænset Cylinder, der i Nærheden af Vækstpunk- terne udmærker sig ved sit rige Indhold af Stivelse og derfor