SSS
(Fig. 149 b, c), hvis Sædlegemer bevæger sig ved amøbeagtige Sam-
mentrækninger, samt hos Rødalgerne, hvor de synes at være ube-
vægelige og passivt at lade sig føre omkring i Vandet. Men ellers
er de forbavsende ens byggede, saavel hos de laveste Planter (se
Blæretang, Fig. 151) som hos de højeste Dyr (Pattedyr, Fig. 149 og
150), selv om der af og til indenfor en Dyre- eller Plantegruppe kan
forekomme en iøjnefaldende Afvigelse (se Fig. 149—152). H°s
Blomsterplanterne har man hidtil kun undtagelsesvis paavist sær-
Fig. 153. Næsten modent Æg af et Menneske, friskt udtaget af den
endnu livsvarme Æggestok. Yderst den klare Æghinde (Zona pellucida), inden-
for denne det navnlig i Midten blommerige Protoplasma. Det helt runde Le-
geme inde i Ægget er Ægkærnen (Kimblæren) med et Kærnelegeme (Kimplet-
ten). Forstørret 500 Gange.
lige Bevægelsesorganer, men Sædlegemet er da her til Gengæld
ofte slangeformigt snoet og kan da bevæge sig ved Bugtninger (se
Fig. 157, S. 566).
I Forhold til Sædlegemerne er de hunlige Gameter eller
Æggene gerne meget større, ja undertiden endog kæmpemæssige
(se Fig. 151 og 153). Medens f. Eks. Sædlegemet med Hale hos
Mennesket (Fig. 150) er c. 0,06 Millim. langt (og Halen heraf udgør
de ni Tiendedele), er Menneskeægget (Fig. 153) c. 0,20—0,30 Milli-