Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

5é9 Ved Konjugation forstaar man en kønslig Forening af Celler, der ikke er blivende, men kun varer saa længe, som der udveksles Kærner imellem dem. Denne Befrugtningsmaade træffes jævnligt hos Infusionsdyr, der i Cellen har to Kærner, en stor, vegetativ, og en mindre, generativ, Kærne. Idet saadanne to Celler lægger sig Side mod Side op ad hinanden, antager Stor- kærnen en uregelmæssig Form, gaar i flere Stykker og opløser sig i Protoplasmaet. Men samtidig deler Smaakærnen sig i flere, der ogsaa forsvinder med Undtagelse af en, som deler sig i to, af hvilke den ene vandrer over i det andet Individ, og der paa denne Maade udveksles Kærnesubstans. De to Celler skilles nu igen fra hin- anden, men i hver af dem smelter de to Smaakærner sammen til en, der atter giver Anledning til Dannelsen af en ny Storkærne og en Smaa- kærne. Efter en saadan Kærneudveksling og Sammensmeltning har de to Individer da opnaaet en større Delingsdygtighed og Livskraft i det hele taget. Da Sammenslutningen sker mellem Kærner, der stam- mer fra forskellige Individer, er der ogsaa her Sandsynlighed for, at de er af forskellig Kvalitet, selv om de i det ydre er nok saa ens. Endelig kender man som før omtalt det mærkelige Forhold, at der ved Sammensmeltning af to Søsterceller eller Kærner inden- for samme Celle — eller ved Au toga mi i snævrere Betydning — kan opnaaes en lignende Foryngelse som den, der hidrører fra Foreningen af to forskellige Cellers Kærner. Siden den tyske Zoolog Richard Hertwig i 1898 paaviste dette for Heliozoén Actinosphærium Eichhorni's Vedkommende, er denne Befrugtnings- maade bleven konstateret hos en hel Række af Protister saavel indenfor Dyre- som Planteriget. Men ogsaa her er der en Række Data, der taler for en kvalitativ Forskellighed mellem de Kærner, der forener sig med hinanden (se S. 571). En saadan Autogami er heller ikke ukendt fra højere staaende Dyr (Metazoer). Hos visse Rundorme og Søstjerner, hvis Æg normalt befrugtes, kan det hænde, at Befrugtningen udebliver, men Æggene alligevel udvikler sig til en vis Grad. I saa Tilfælde har man imidlertid gjort den interessante Iagttagelse, at der da under Æggets Modning kun udstødes en Polcelle, medens den anden Kærne vel dannes, men atter forener sig med Ægkærnen, som saaledes kommer i Besiddelse af det normale Antal Kromo- somer. Polkærnen spiller altsaa her samme Rolle som en hanlig Kønscelle. Hvad der imidlertid er af største Interesse ved disse forskellige