Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

583 Hvirveldyrrækken. Hos lavere staaende Former som Alger og Svampe er den derimod mere uensartet, hvilket vel tildels hænger sammen med disse Organismers forholdsvis langt simplere Legems- bygning end de lavere Metazoers og de enkelte Cellers forholds- vis større Selvstændighed. Ofte er det saaledes, at de Celledelinger, der indledes med Ægcellens første Udvikling, kun foregaar i en Rumretning. Her- ved dannes da kun en simpel Traad af Celler, som vi kan træffe den hos mange Alger, Svampe og Mosforkim. Foiegaar Delin- gerne i to paa hinanden vinkelrette Rumretninger, opstaar der en pladeformig Anordning af Cellerne i et enkelt Lag, hvilket ogsaa kendes fra Algerne, omend næppe hos saadanne, der har kønslig Forplantning. Men foregaar Delingerne efter 3 Rumretninger, kan vi faa dannet mere eller mindre regelmæssige Hobe af Cellel- og undertiden saadanne hule Kugler som Algen J^olvox, der har Form af en Blastula, men rigtignok aldrig kommer ud over dette Stadium. Hos Mosser og Bregner udvikles den ukønnede Gene- ration ved en Række Delinger fra en Topcelle efter ganske be- stemte Planer, men der er dog ret store Variationer mellem de enkelte Arter indenfor disse Grupper. Størst Regelmæssighed træffer vi som sagt indenfor Blomster- planternes Udvikling. I Fig. 56 og 57 (S. 69) er vist de første Stadier af Kimens Udvikling hos Rødløg (Alliutn Cepci) og Skeblad (Alismct), af hvilken sidste Fig. 164 (S. 586) viser nogle af de senere Stadier, og saaledes begynder Kimdannelsen i Hovedsagen hos næsten alle Blomsterplanter. Efter nogle faa regelmæssige Celledelinger bliver Plantens Grundorganer, Rod, Stængel og Blad, tydeligt an- lagte, og de forskellige Væv udformes fra Segmenter, der kan følges tilbage til de første Delinger af den befrugtede Ægcelle. Medens Overensstemmelsen med Hensyn til Grundorganerne jo er overordentlig stor indenfor alle Blomsterplanter, adskiller man som bekendt to store Grupper af disse efter Antallet af dannede Kimblade, de enkimbladede og de tokimbladede, hvortil kommer som en mere selvstændig Gruppe de nøgenfrøede, der i Regelen har et større Antal Kimblade. Men det her anførte er da ogsaa talende Vidnesbyrd om Ligheder under Fosterudviklingen, der tyder paa en fælles Oprindelse og et indbyrdes Slægtskab mellem Former, der senere saavel med Hensyn til Størrelse som Blad- og Blomster- bygning, Forgreningsforhold o. s. v. kan frembyde saa store ind- byrdes Forskelligheder. —