Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
43 Fig. 16. Matthias Schleiden (1804— 1881). Tysk Botaniker, der har haft over- ordentlig Betydning for Reformeringen af den højere botaniske Undervisning. Skrev vigtige Arbejder over Cellen og Planter- nes Anatomi og Morfologi. Vi skal derefter gaa over til nærmere at beskrive Cellens Bygning, idet der fremdrages karakteristiske Dyre- og Planteceller som Eksempler. Den mest alsidigt udviklede Celle træffes hos saadanne Or- ganismer, hvor den udgør hele Legemet og maa udføre alle for Individets Opretholdelse nødvendige Funktioner, som hos Infu- sionsdyr, mange (encellede) Alger, Gærsvampe o. 1. Fig. 18 viser saaledes et lille mi- kroskopisk Infusionsdyr a£ Slægten Nassula, der ikke er omgivet af nogen egentlig Cellehinde, men hvor den yderste Del af Protoplasmaet bestaar af en noget tættere, fastere Masse, endogsaa er stribet paalangs og sammen- trækkelig som Muskelfibre og dertil besat med talrige be- vægelige Haar, der tjener til at bevæge hele Dyret. Den indre Del af Protoplasmaet er af en løsere, mere flydende Beskaffenhed og opfyldt af smaa Korn. I det Indre ses flere Cellekærner, af hvilke nogle, Kønskærnerne, spiller en Rolle ved Forplantningen, medens den store vegetative Kærne er medvirkende ved andre Funktioner, der har Betydning i Cellens daglige Liv, Des- uden ses et Hulrum, en Vakuole, omgiven af flere mindre og op- fyldt af en Cellesaft; denne saakaldte pulserende Vakuole kan forandre Størrelse og menes at staa i Aandedrættets Tjeneste. Og dertil kommer en Mundaabning, der ved et særlig bygget Svælg tillader Dyret at optage faste Dele i sig som Næring, og et andet Sted paa Legemet findes en anden Aabning, der tjener som Gat. Hos enkelte saadanne Dyr har man desuden ment at have iagt-