Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
603
dyrkede paa samme Maade, viste der sig ingen Mutationer. Men,
som før nævnt, kendte man forud for de Vries’ Forsøg flere Til-
fælde af pludseligt optrædende nye Arter, der antageligt ogsaa
skyldtes Mutation, uden at man dog sikkert kunde kontrollere
deres Oprindelse. Senere har imidlertid den svenske Botaniker
Bengt Lidforss fundet Mutationer hos Slægten Rubus, der i meget
minder om Natlys-Mutationerne. Hvad der derfor var af særlig
Interesse i de Vries’ Forsøg, var, at her var enhver Tvivl om
Oprindelsen udelukket, fordi Mutationerne havde fundet Sted
under den strængeste videnskabelige Kontrol, i Renkulturer, efter
Selvbestøvning og for Øjnene af Iagttageren. De Vries bemærker
dog udtrykkeligt, at de samme Mutationer ogsaa samtidig fandt
Sted i Marken ude ved Hilversum, men her gik de fleste af de
nye Former hurtigt til Grunde igen, fordi de ikke kunde klare
sig i Konkurrencen med de gamle. Det var altsaa ikke altid ved
Karakterer, der viste sig særligt nyttige, eller som betegnede et
Fremskridt i Udvikling, at de nye Arter udmærkede sig. Muta-
tionerne var ligesom ganske tilfældige og retningsløse og kunde i
Almindelighed ikke betragtes som nyttige Tilpasninger til ændrede
Livskaar. Men medens de fleste andre kendte Mutationer er ka-
rakteristiske ved Tabet af en eller anden af Forældrenes Egenska-
ber, er der i dette Tilfælde utvivlsomt kommen en eller flere nye
Egenskaber til, saa der ogsaa foreligger Betingelser for en virkelig
fremadskridende Udvikling ad denne Vej (progressiv Muta-
tion).
Om Aarsagerne til slige Mutationer hersker der endnu stor
Uklarhed, og der har i de seneste Aar været ført den livligste
Diskussion derom, støttet paa en Række nye Iagttagelser og For-
søg. De Vries selv gav følgende mulige Forklaring paa Muta-
tionerne i hans Natlys-Planter. Oenothera Lamarckiana kunde ikke
betragtes som en vildtvoksende, men kun en fra en Have forvil-
det Art paa Marken ved Hilversum, hvor den tilfældig havde
fundet saa overordenlig gunstige Voksekaar. Og saadanne gav
han jo ogsaå sine Planter under Dyrkningen i den botaniske
Have i Amsterdam. Det er nu en almindelig bekendt Ting, at
naar vildtvoksende Planter tages i Kultur, eller dyrkede Planter
forvilder sig under særlige gunstige Livskaar, viser de stor indi-
viduel Variabilitet og Tilbøjelighed til Varietetsdannelse. Planterne
er da ligesom ude af deres normale Ligevægtstilstand, og denne
kan undertiden forstyrres i den Grad, at der indtræder de endnu