Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

603 dyrkede paa samme Maade, viste der sig ingen Mutationer. Men, som før nævnt, kendte man forud for de Vries’ Forsøg flere Til- fælde af pludseligt optrædende nye Arter, der antageligt ogsaa skyldtes Mutation, uden at man dog sikkert kunde kontrollere deres Oprindelse. Senere har imidlertid den svenske Botaniker Bengt Lidforss fundet Mutationer hos Slægten Rubus, der i meget minder om Natlys-Mutationerne. Hvad der derfor var af særlig Interesse i de Vries’ Forsøg, var, at her var enhver Tvivl om Oprindelsen udelukket, fordi Mutationerne havde fundet Sted under den strængeste videnskabelige Kontrol, i Renkulturer, efter Selvbestøvning og for Øjnene af Iagttageren. De Vries bemærker dog udtrykkeligt, at de samme Mutationer ogsaa samtidig fandt Sted i Marken ude ved Hilversum, men her gik de fleste af de nye Former hurtigt til Grunde igen, fordi de ikke kunde klare sig i Konkurrencen med de gamle. Det var altsaa ikke altid ved Karakterer, der viste sig særligt nyttige, eller som betegnede et Fremskridt i Udvikling, at de nye Arter udmærkede sig. Muta- tionerne var ligesom ganske tilfældige og retningsløse og kunde i Almindelighed ikke betragtes som nyttige Tilpasninger til ændrede Livskaar. Men medens de fleste andre kendte Mutationer er ka- rakteristiske ved Tabet af en eller anden af Forældrenes Egenska- ber, er der i dette Tilfælde utvivlsomt kommen en eller flere nye Egenskaber til, saa der ogsaa foreligger Betingelser for en virkelig fremadskridende Udvikling ad denne Vej (progressiv Muta- tion). Om Aarsagerne til slige Mutationer hersker der endnu stor Uklarhed, og der har i de seneste Aar været ført den livligste Diskussion derom, støttet paa en Række nye Iagttagelser og For- søg. De Vries selv gav følgende mulige Forklaring paa Muta- tionerne i hans Natlys-Planter. Oenothera Lamarckiana kunde ikke betragtes som en vildtvoksende, men kun en fra en Have forvil- det Art paa Marken ved Hilversum, hvor den tilfældig havde fundet saa overordenlig gunstige Voksekaar. Og saadanne gav han jo ogsaå sine Planter under Dyrkningen i den botaniske Have i Amsterdam. Det er nu en almindelig bekendt Ting, at naar vildtvoksende Planter tages i Kultur, eller dyrkede Planter forvilder sig under særlige gunstige Livskaar, viser de stor indi- viduel Variabilitet og Tilbøjelighed til Varietetsdannelse. Planterne er da ligesom ude af deres normale Ligevægtstilstand, og denne kan undertiden forstyrres i den Grad, at der indtræder de endnu