Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

609 Med en sortpigmenteret og en hvid Form af Aksolotlen (en Salamander) har den tyske Zoolog Valentin Häcker udført et Krydsningsforsøg, der gav et Resultat af ganske samme Art som det netop omtalte Forsøg af Mendel med gul- og grønkimede Ærter. I første Generation var her den hvide Farve vigende, men den kom saa frem i anden Generation som en konstant arvelig Karakter hos en Fjerdedel af Dyrene (se Fig. 170). Denne mærkværdige Lovmæssighed, som man har genfundet (om end undertiden efter andre Talforhold) ved Krydsninger, hvor man tog Sigte paa andre Egenskabspar, og hos en Mængde for- skellige andre Plante- og Dyrearter, har man derfor kaldet den Mendel’ske Lov, der saaledes synes at være en vidtrækkende almindelig biologisk Lov. Tager man samtidig Sigte paa flere end to forskellige Egen- skaber eller Differenspunkter, bliver de mulige Kombinationer naturligvis forøgede og i langt stærkere stigende Grad med An- tallet af Differenspunkter. Og alt eftersom der er Tale om flere eller færre herskende eller vigende Egenskaber, eller et Egenskabs- par (f. Eks. to Farver) blandes sammen, saa der opstaar Mellem- former af dem, kompliceres Forholdet, og der kan blive Tale om forskellige Regler, der følges. Men for alle disse Spaltningers og Kombinationers Forløb bruger man nu almindeligt Betegnelsen de MENDEL’ske Love, og man taler om »at men die«, eller kal- der hele Bastarderingslæren for »M end elisme« — alt til Honnør for den Mand, der uden selv at ane det fandt nogle af de mest fun- damentale biologiske Love. Og de Formler, Mendel anvendte for kort at udtrykke Kombinationen af Egenskaber, idet han betegnede disse ved store Bogstaver (J, B, C o. s. v.), naar de var her- skende, ved smaa Bogstaver (<7, b, c o. s. v.), naar de var vigende, og som har vist sig at være saa praktiske, at man ved Hjælp af dem let kan regne sig til Resultatet af et Bastarderingsforsøg, finder ogsaa bestandig almindelig Anvendelse. Siden disse MENDEL’ske Love blev genopdagede, bekræftede og yderligere uddybede af de ovennævnte Videnskabsmænd (S. 605), der alle har indlagt sig de største Fortjenester af Bastardforskningen, har denne taget et uanet Opsving og er bleven saadan gennemarbejdet, at den overalt er tagen i Brug i det praktiske Forædlingsarbejde og her sikkert vil kunne yde uvurderlige Tjenester, ligesom den har kastet Lys over en Mængde Arvelighedsforhold hos Menne- skene, der jo altid er Bastarder i den Betydning, som den nyere 39