45
som afgrænser og beskytter disse »ædlere« Dele (Fig. 22 og 23).
Og naar der heraf fremgaar et højere udviklet flercellet Væsen,
sker dette ved Delinger fra denne Ureelle, hvorved der først op-
staar et Antal Celler, der ganske ligner hinanden, men som senere
under deres Udvikling i flere Henseender kan blive højst forskel-
lige efter den specielle Funktion, de skal udføre. Men saa længe
de er levende, udmærker de sig alle ved et fælles Træk: at be-
staa af Protoplasma og Kærne (samt ofte en Væg).
Fig. 18. Infusiqnsdyr af Slægten
Nassiila. m Mund, N vegetativ
Kærne, n Kønskærner, v pul-
serende Vakuole. Tilvenstre for-
neden er afbildet Munden, set
fra Overfladen.
Fig. 19. En nøgen Peridiné, Pouchetia
rosea, der ligger i et tykt Geléhylster.
P et rødt Farvelegeme (»Øjeplet«),
L en Linse, der samler Lysstraalerne.
Det store stribede Legeme er Celle-
kærnen.
Alle de Virksomheder, der hos Infusionsdyret udførtes af den
samme Celle — foruden andre nye —, fordeles herefter paa flere
forskellige Celler. Nogle overtager Forplantningsvirksomheden,
andre Ernæringsarbejdet, der igen kan være af forskellig Art, atter
andre tjener til Fasthæftning, til at udføre Bevægelser, til Udson-
dring af visse Stoffer, til Beskyttelse, til Afstivning, til Sansning
og sjælelig Virksomhed osv., og de samler sig nu hver for sig til
særlige Vævsystemer, der alle indenfor det enkelte Individ staar
under en fælles Overstyrelse (Hjærnen og Centralnervesystemet