626
den berømte tyske Fysiolog og Fysiker Helmholtz eller den en-
gelske Fysiker Tyndall, der ogsaa interesserede sig for disse
Spørgsmaal. Dette holdt stadig Troen vedlige hos de ivrige Til-
hængere af Skabelsesteorien, og da den ansete Franskmand Pouchet
stillede sig paa deres Side og ligefrem angav, at man kunde frem-
bringe Mikrober kunstigt ved blot at blande forskellige Stoffer
sammen (jfr. van Hflmonts Recept paa at skabe Mus), blev Dis-
kussionen saa livlig, at det franske Videnskabernes Akademi i 1860
fandt Anledning til at udsætte en Pris for Besvarelsen af Spørgs-
maalet: om generatio æquivoca, saakaldet Selvavl, virkelig er mulig.
Fig. 173. Theodor Schwanns Forsøg.
Det blev da den endnu unge og ret ukendte Kemiker Louis
Pasteur (1822—1895), som skulde tilkæmpe sig Berømmelse og
indlægge sig uvisnelig Fortjeneste ved Besvarelsen af denne Pris-
opgave, som han 2 Aar efter (1862) kunde indlevere til Akade-
miet. Pasteur var gaaet meget grundigt og samvittighedsfuldt
frem. Først havde han studeret al foreliggende naturvidenskabelig
Litteratur om Æninet, dernæst havde han gjort alle Forgængernes
Eksperimenter efter og paavist de Fejl og Mangler i deres Forsøgs-
anordning, der saa ofte havde ført til modstridende Resultater, og
endelig klarlagde han saa selv det hele Spørgsmaal ved en Række
glimrende udførte Eksperimenter, der bestandig vil regnes blandt
Videnskabens grundlæggende og klassiske Arbejder.
Hans første Bestræbelse gik ud paa sikkert at konstatere Kilden
til de Omdannelser, der saa let indtræder i Næringsmidler o. 1.,
og han havde — efter nogle Arbejder, han netop havde udført