5i
Kun forholdsvis faa Planteceller
sporer, Kønsceller og saadanne
Mange lavere encellede Dyr
omgiver sig med Kalk- eller
Kiselskaller, der dog ikke
kan opfattes som egentlige
Cellevægge, da de er gen-
nemborede af Huller, gen-
nem hvilke Protoplasmaet
kan skydes ud og trækkes
ind efter Dyrenes Behov (se
Fig. 26).
Medens Schleiden og
Schwann, de to Forskere,
der først rigtigt opfattede
Cellens Betydning som Ele-
mentærorganet i Planters og
Dyrs Legeme, tænkte sig
Cellernes Oprindelse som
en Slags Udkrystallisation
inde i en Modercelle eller
endog udenfor denne af en
organisk Moderlud, opdagede man snart efter, at Cellerne kun
opstaar ved en Delingsakt af i Forvejen eksisterende Celler, saa
er nøgne, som forskellige Sværm-
hele Planter som Slimsvampene.
Fig. 26. Radiolarie (Haliomma erinaceus),
et encellet Dyr omgivet af en ydre og en
indre gitterformig gennembrudt Kiselskal,
mellem hvilke der findes et Geléhylster og
Cellens Protoplasmamasse (Centralkapselen);
i denne ligger midterst Cellekærnen og en
oplagen Næringsklump (nederst tilvenstre).
Fig. 27. Længdesnit gennem en Vinterknop af Ædelgran,
i hvis Spids Vækstpunktet, hvor Celledelingerne har
deres Udgangspunkt, ligger. De to Valke paa Siderne er
Anlæg til Blade, hver med deres særlige Vækstpunkt.
ViRCHOW i 1858
kunde slaa denne
Opdagelse fast i
den prægnante
Sætning: »Omnis
celluld e cellular
(»enhver Celle
opstaar af en
Celle«), der her-
efter vandt al-
mindelig An-
klang. Saa længe
der derfor finder
en Nydannelse
af Celler Sted i Organismen, maa der være nogle, der befinder
4*