67
i Plantelegemet ofte et højt udviklet Luftkanalsystem (Fig. 52 og
53), der i Reglen opstaar ved, at Cellerne vigerud fra hinanden, saa
der dannes Cellemellemrum (Intercellularer). Dette System har stor
Betydning for Plantens Ernæring (med Kulsyre) og for Aandedrættet
Fig. 52. Rodspid-
sen af Rajgræs, be-
tragtet i Vand ved
svag Forstørrelse.
I Luftgange. For-
oven Rodhaar i
Udvikling, forne-
den Rodhætten,
der beskytter
Vækstpunktet.
Fig. 53. Tværsnit gennem Rodstokken af Kalmus.
i Luftrum (Intercellularer). gfb Ledningsstræng.
(Adgang af Ilt til dybereliggende Væv). — Men
alt i alt ses det, at det ikke er saa let at holde
de forskellige Vævsystemer skarpt ude fra hin
andenx).
Hosføjede Figurer, der viser Snit af Blad
(Fig- 45), Stængel (Fig. 54) og Rod (Fig. 55), vil
yderligere illustrere det foran anførte og samtidig
fremhæve Lighedspunkterne og Forskellighederne
mellem den højere Plantes og det højere Dyrs Le-
gemsbygning. Det særlig karakteristiske for Plante-
cellerne er deres faste og ofte kompliceret udfor-
mede Væg, der holder de enkelte Celler skarpt
adskilte og virkelig giver Plantelegemet en kamret
Bygning, som straks var de gamle Anatomer
paafaldende, medens den dyriske Celle som oftest
er nøgen, og det kan være vanskeligt at træffe Græn-
’) I den nyeste Tid er der fremkommen interessante Undersøgelser fra rus-
sisk Side (Palladin, Kostytschew), der gaar ud paa, at der i Planterne
skulde findes en Slags Blod, der spiller samme Rolle som Dyrenes og
bl. a. er medvirkende ved Aandedrættet. Man har nemlig i de mest for-
skellige Planters Safter, næsten overalt, hvor man har søgt efter dem,
kunnet paavise Stoffer, der særlig begærligt optager Luftens Ilt og ovefører
5