Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

92 Elektrolyse. Ved Hjælp af Avogadros Konstant N kan man beregne Molekylers og Atomers Vægt. Et Grammolekyl Kulsyre (CO2) vejer 44 g, et Molekyl Kulsyre 44 2 016 vejer altsaa — g; et Molekyl Brint vejer g, Brintatomet det halve o. s. v. Eksempler paa praktiske Anvendelser af Elektrolysen. Gen- stande, der er lavet af billigt Metal, overtrækkes med Sølv ved at an- bringe dem som Katode i en Sølvopløsning af en bestemt Sammen- sætning, hvor Anoden er af Sølv (Elektropletvarer); paa lignende Maade kan man forgylde, fornikle, forzinke o. s. v. — Et Aftryk af en Mønt kan faas ved at tage et negativt Aftryk af Mønten i Voks eller Guttaperka, indgnide Aftrykket med et meget tyndt Lag Grafit- pulver og anbringe det som Katode i en Metalopløsning; Strøm- men danner et positivt Aftryk af Møntens ene Side. Paa samme Maade faas et Aftryk af den anden Side, og de to Aftryk loddes sammen. Nogle Metaller fremstilles i ren Tilstand ved Elektrolyse, f. Eks. rent (elektrolytisk) Kobber. Det urene Kobber er Anode, en tynd Plade af rent Kobber er Katode, Vædsken en Opløsning af Kobber- sulfat; Urenhederne opløses i Vædsken eller synker til Bunds. — Nogle Metaller kan kun fremstilles billigt ved Elektrolyse, f. Eks. Aluminium. Fremstillingen sker i store elektriske Ovne; en mindre Fig. 95 Ovn ses paa Fig. 95. En Kuldigel K, der er omsluttet af en Jærnbeholder, tjener som Katode; Anoden A er en Kulstang. Diglen er fyldt med Lerjord (Aluminium- ilte, A72O3), blandet med Kryolit (Fluor- aluminiumnatrium). Kulstangen sænkes, til den berører Diglens Bund og hæves saa lidt. Der dannes nu en Lysbue mel- lem Kulstang og Digel, og dennes Ind- hold smelter paa Grund af Varmen. Derpaa hæves Anoden yderligere, Lys- buen slukkes og Elektrolysen begynder. Da Strømstyrken er flere Tusinde Am-