Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

Elektriske Straalearter. Naar der springer en synlig Gnist over mellem to Legemer, maa Spændingsforskellen mellem dem være temmelig stor; er Spændings- forskellen nogle faa hundrede Volt, er Gnisten kun synlig i Mikroskop. Paa det Sted, hvor Gnisten viser sig, gaar der en elektrisk Strøm gennem Luften; det, der lyser, er dels Metaldanipe — hvis Legemerne er af Metal — dels Luften. Den største Gnistlængde, man i atmos- færisk Luft kan faa mellem to Legenier, afhænger af Spændings- forskellen og af Legemernes Form og Størrelse. Mellem to Messingkugler med Diameter 1/g cm er den største Gnistlængde 5 mm for Spændingsforskellen 15100 Volt 10 mm - - 19500 - 20 mm — — 24600 — 50 mm — — 30700 — De anførte Spændingsforskelle er Tilnærmelsesværdier. For mindre Kugler er Gnistlængden større for samme Spændingsforskel. Katodestraaler. En elektrisk Strøm gennem fortyndet Luft viser sig ikke som en Gnist, men Gejslersk Rør (Fig. 97), hvor noget af Luften er pumpet ud, saa at Trykket f. Eks. er i/soo Atmosfære. I Rø- hele Luftmassen lyser. Man ser det i et Fig. 97. rets Ender er der indsmeltet Plalintraade, som ender i Øskener, der sættes i Forbindelse med Induktionsapparatets Poler. Er der almin- delig Luft i Røret, bliver den rødlig paa det Sted, hvor Strømmen træder ind (ved Anoden), blaalig i den anden Ende (ved Katoden). Skønt Induktionsapparatet giver Vekselstrømme, er Strømmen gennem Røret dog ensrettet, fordi kun Aabningsstrømmen har tilstrækkelig