Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

Elektriske Straalearter. 99 i Røret); i større Mængde frembringes de med Røntgenrøret Fig. 102. Katodepladen er her erstattet af et lille Hulspejl af Aluminium, Ka- todestraalerne gaar vinkelret ud fra Hulspejlet (rettet mod dettes Centrum) og rammer Platinpladen P (Antikatoden), der er anbragt omtrent i Hulspejlets Centrum; fra P finder der en diffus Tilbage- kastning Sted af Katodestraalerne, saa at Glaskuglen fluorescerer med gulgrøn Farve paa den Halvdel, som Katoden sidder paa, og som af- skæres af det Plan, (ler indeholder Platinpladen P. Anoden A er ved en Metaltraad AA, sat i Forbindelse med Antikatoden. Røntgenstraa- lerne opstaar paa to Steder, de fleste paa det Sted, hvor Katodestraa- ierne rammer P, hvorfra de gaar ud i Luften gennem Glaskuglens nederste Del (noget svækkede ved Gennemgang gennem Glasset); nogle udgaar fra den fluorescerende Del af Glasset, hvor de fra P diffust tilbagekastede Katodestraaler ogsaa undergaar en Bevægelsesforandring. Hvilken Rolle Anoden A spiller, ved man ikke, men Erfaringen viser, at Røret bliver mindre godt, hvis A udelades og At benyttes som Anode. Naar Røntgenstraalerne træffer en Papskærn), der er oversmurt med Bariumplatincyanür, fluorescerer Skærmen med grønlig F'arve. Holder man en Haand mellem Skærmen og Røret, tæt ved Skær- men, ser man et Skyggebillede af Haandens Knogler, idet Straalerne gaar bedre gennem Kød end gennem Ben. Røntgenstraalerne gaarletgennem Papir, Træ, Kød og Læder, i ringere Mængde gennem Ben og Glas; Fig. 103. de kan gaa gennem meget tynde Metalplader. — Er Luften i Røret meget stærkt fortyndet, faar man haarde Røntgenstraaler, d. v. s. Straa- ler med stor Gennemtrængningsevne.