Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet
Forfatter: TH Sundorph
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 146
UDK: TB Gl. 537 Sun
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Elektronteorien.
107
negative Elektroner, hvis Antal vi vil kalde n; om den positive
Kærne skyldes positive Elektroner, der hænger fast ved Atomerne,
eller om Kærnen har en anden Bygning, er et uafgjort Spørgsmaal.
n er ens for alle Atomer af samme Stof, men forskellig for forskel-
lige Stoffer. Det nevtrale Atoms negative Elektroner ophæver den
positive Kærnes Virkninger udadtil, men mister Atomet en eller flere
negative Elektroner, faar den positive Kærnes Virkninger Overtaget,
og Atomet optræder som positiv Jon; kommer Atomet til at indeholde
mere end n negative Elektroner, optræder det som negativ Jon. En
divalent Kobberjon bestaar af Kærnen og n—2 negative Elektroner;
i Afsnittet om Elektrolyse sagde vi, at den indeholdt to positive
Elektricitetsatomer, men dette svarer altsaa i Virkeligheden til et
Underskud paa to negative Elektroner. Natriuniatomet bestaar som
Jon af Kærnen og n—1 negative Elektroner; Klorjonen er negativ og
indeholder foruden sin Kærne n -f- 1 neg. Elektroner; Iltjonen inde-
holder foruden sin Kærne n -f- 2 neg. Elektroner o. s. v.
Tallet ii er i Almindelighed ubekendt og vel i Reglen ret stort.
Om Heliumatomet véd man, at n = 2; Heliumjonen, som er positiv,
indeholder ingen negative Elektroner og er identisk med selve Kær-
nen. Vi har tidligere sagt, at Partiklerne i «-Straalerne er positivt
ladede Heliumalomer; Partiklerne i a-Straalerne er altsaa Heliumkær-
ner. For Brints Vedkommende antages n = 1; Brintjonen, der jo er
positiv, er altsaa identisk med Brintatomets Kærne.
Hvad der ovenfor er sagt om Atomernes Bygning, om Kærner og
om Joner, gælder baade for Atomer i Elektrolyter, i metallisk ledende
Stoffer og i daarlige Ledere. Dog véd man ikke, hvor stort Under-
skud eller Overskud af negative Elektroner der er i en Jon i et me-
tallisk ledende Stof eller i en daarlig Leder; naar f. Eks. en Zinkjon
forlader en Zinkstang og gaar ud i en Vædske (f. Eks. ved Elektro-
lyse), har den sikkert et Underskud paa to negative Elektroner, men
hvor stort Underskud en Zinkjon har i en positiv elektrisk Zinkstang,
véd man ikke. Om metallisk ledende Stoffer og daarlige Ledere, der
er elektriske, kan man altsaa kun sige, at de bestaar af positive Kær-
ner og negative Elektroner, men om Elektronernes Fordeling kan der
være forskellige Meninger. — Fjernes en Del af d« negative Elektroner fra
et eller andet Legeme, faar de positive Kærners Virkninger Overtaget