Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

Elektromagnetiske Bølger. 131 blev sat i Gang, mens de helt udeblev, naar det ene Spejl blev drejet noget. De fra Brændiinien udgaaende elektriske Bølger kastes fra det første Hulspejl parallelle over mod det andet, og efter Tilbage- kastningen her krydser de hinanden i Brændiinien og trænger et Stykke ind i Traaden; de elektriske Kræfter bringer Elektronerne i AlBl i Svingninger, hvorved Resonatorens Gnister dannes. Forsøgets Resultater stemmer med den fra Lyslæren kendte Til- bagekastningslov. Forsøget kan ogsaa gøres paa den i Fig. 125 an- givne Maade; Spejlene opstilles saaledes over- for en Metalplade, at der bliver livligst med Gni- ster paa Resonatorens Gniststed, og Vinklerne mellem Spejlenes Akser og Metalpladen maales. Fig. 126 antyder, hvor- ledes man paa lignende Straaler brydes; P er et meget stort Maade kan vise, at elektriske Prisme, f. Eks. af Asfalt; det maa være en daarlig Leder (et dielek- trisk Legeme), (la elektriske Bølger ikke kan gaa gennem gode Ledere, men kun træn- ger et lille Stykke ind i dem. Hertz’ For- søg, der blev foretaget med Bølgelængder fra ca. 0,5 m til 3 m, har vist, at der i det hele gælder de samme Love for elektromagnetiske Bølger og for Lysbølger, og man nærer derfor ingen Tvivl om, at begge Slags Bølger er fuldstændig af samme Art; Forskellen er blot, at Lysbølgerne har meget mindre Bølgelængder. Æterteorien kaldes derfor ofte den elektromagnetiske Lysteori. For Nemheds