Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

Forfatter: TH Sundorph

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 146

UDK: TB Gl. 537 Sun

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 160 Forrige Næste
72 Vekselstrøm. Lad os antage, at vi har to ens Vekselstrømmaskiner som Fig. 80; de drejes lige hurtigt rundt, og Polerne er forbundne med to ens ydre Ledninger. Fra først af staar begges Rotor som paa Fig. 80 (Begyndelsesstillingen); den ene Rotor sættes nu i Gang, og naar den har drejet sig f. Eks. 90°, sættes den andens Rotor i Gang. I et be- stemt Øjeblik er Strømstyrkerne i de to ydre Ledninger ikke lige store, fordi den ene Maskine er bag efter den anden; man siger, at de to Vekselstrømme har en Faseforskel paa 90°. En Vekselstrøms Fase maales ved den Vinkel, som Rotor har drejet sig, regnet fra Be- gyndelsesstillingen, der f. Eks. kan være den Stilling, hvoi* Rotors og Stators Poler og Beviklinger staar lige ud for hinanden. Maaling af Vekselstrøm. Vekselstrømmens Styrke kan ikke maales med de tidligere omtalte Galvanometre, fordi Vekselstrømmen paavirker Galvanometrets bevægelige Del til modsatte Sider, saa at Viseren bliver i Ro. Men man kan f. Eks. benytte Strømmens Varmevirk- ninger, idet Vekselstrømmen ledes gennem en tynd Traad ab (Fig. 84), der Fig. 84. er lavet af en Legering af Platin og Sølv; Traaden er fastgjort i a og b, hvor Strøm- men ledes til og fra. En tynd Metaltraad c er fastgjort til ab og til den lille^Opstander d; fra c gaar en Silketraad om Trissen h, der bærer Viseren, hen til den fri Ende e af en Fjeder eg, som er fastgjort i g. Naar en Vekselstrøm gaar gennem Traaden ab, op- varmes denne og bliver længere; c bliver slap, men strammes af Fjederen, der trækker i Silketraaden; herved drejes h, og Viseren følger med. Apparatet kaldes Varmetraad-Galvanometret; det inddeles ved, at man sender Jævnstrøm af bekendt Styrke gennem ab, og kan altsaa ogsaa bruges til Maaling af Jævnstrøm. Vekselstrøm maales altsaa i Ampere, og den med Apparatet maalte Strømstyrke kaldes den effektive Strøm- styrke; den er naturligvis mindre end Vekselstrømmens maksimale Styrke (ca. 0,7 Gange saa stor*). Da Traaden ab er tynd og ikke taaler *) Den effektive Strømstyrke er ikke et aritmetisk Middeltal mellem Veksel- strømmens forskellige Strømstyrker, -nien Kvadratroden af Middeltallet af Kvadraterne paa de forskellige Strømstyrker.