Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

Vekselstrøm. 75 nier i Uorden; ved Magnetiseringen, hvor N og S er i Færd med at opstaa, modsætter de sig, at Smaamagneterne drejes ind i den rigtige Retning. Fremdeles spiller Selvinduktionen en Rolle; Magnetiseringen frem- bringer i Hovedlederen en Ekstrastrøm, der har modsat Retning af Hovedstrømmen, saa at det varer lidt, inden denne opnaar sin fulde Styrke, hvorved Magnetiseringen yderligere forsinkes. Afmagnetiserin- gen fremkalder i Hovedlederen en Ekstrastrøm, der gaar samme Vej som Hovedstrømmen; paa Grund af Ekstrastrømmens store elektro- motoriske Kraft opstaar der en Gnist paa det Sted, hvor Hovedstrøm- men afbrydes, og i den — ganske vist korte — Tid Gnisten varer, gaar Hovedstrømmen. Men Varigheden af denne Gnist formindskes stærkt ved i Apparatets hule Fodstykke at anbringe en Pladekonden- sator K (Fig. 85), hvis to Belægninger er sat i Forbindelse med to Punkter af Hovedlederen, hvert paa sin Side af Afbrydelsesstedet. Mens Afbrydelsen varer, søger største Delen af de Elektricitelsmæng- der, der fra begge Sider er paa Vej hen mod Afbrydelsesstedet, ned i Kondensatorens Belægninger, saa at Gnisten kun bliver lille; næste Gang Hovedstrømmen sluttes, udlades Kondensatoren ad Vejen OAF. Smaa Induktionsapparater har ikke Kondensator. Ved Røntgenrør og de fleste Gejslerske Rør har kun Aabnings- strømmen tilstrækkelig stor elektromotorisk Kraft til at sende en Ud- ladning gennem Rørene, saa at Strømmen gennem dem bliver ensrettet. Bedre end Platinafbryderen er Kvægsølvafbryderen F'ig. 87. Paa Ankeret er der anbragt en Kobberbøjle, som endei' i en tilspidset Sølv- stang, der omtrent rører Kvægsølvet i Glasset G; oven over Kvægsølvet er der Petroleum. Naar Ankeret gaar frem og tilbage, sluttes den primære Strøm, hver Gang Spidsen gaar ned i Kvægsølvet; Gnisten, der dannes, naarSpidsen gaar op, bliver lille i Petroleum. Da Fjede- ren F her kan gøres temmelig kort, og da korte Fjedre svinger hur- tigt, bliver tillige Antallet af Afbrydninger — Antallet af Veksel- strømme — større, d. v. s. der frembringes niere elektrisk Energi.