Nationalmuseets Udgravning Af Blaataarn

I g Nationalmuseets Udgravning af Blaataarn. nogen «Prestehader» mellem dein og lover dem ved sin Sjæls Salighed, «som min herre oc konge haffuer loffuet mig, at hand icke skal mørcke eders dør tidere [d. e. oftere], om den blaa taarn kand borge for hannem»1, da maa man antage, at det har været gammelkendt i Sjællands Stift. I samme Retning peger en Meddelelse i Svanings Refutatio om, at Kong Hans lod sin Renteskriver Anders sætte i Blaataarn i xA.aret 1494. Ganske vist er denne Meddelelse fra Midten af i6de Aarhundrede, men Svaning har som Dreng gaaet i Skole i Kjøbenhavn. Han husker meget fra denne Tid, og fortæller saaledes, at han har set Raadsherrerne vente foran Sigbrits Dør. I det i/de Aarhundrede skriver Resen om Blaataarn2: «Fangehuset paa Slottet er et firkantet, mørkt, grundmuret Taarn (uden Tvivl dertil muret af Bisp Absalon), blev Aar 1596 med et Taarn eller Spir siret og Kobber bedækket (hvorfor det kaldes det blaa Taarn) og med 3 Kroner med fint, halvslaget Guld forgyldt, en over den anden, bepry- det.» Resen, der iøvrigt giver korrekte Oplysninger om Christian I’s og Christian III’s Byggearbejder paa Slottet, kan med Hensyn til Blaataarn kun meddele et Sagn. Han har da i Virkeligheden intet vidst om Taarnets Oprin- delse. Nyere Forskere — R. Mejborg3 og efter ham O. Nielsen — erklærer som givet, at Taarnet og enkelte andre Dele af Slottet maa henføres til Tiden før 1448, ja Nielsen skriver endog, at Blaataarn har været Vidne til Kristoffer af Bayerns 1 P. P.’s Visitatsbog ved Sv. Grundtvig, S. 61. 2 Fra Begyndelsen af det 17de Aarhundrede har vi en Notits om Fangekælderen i Blaataarn; den findes i de nylig udkomne Oplevelser af den islandske Bøsseskytte Jon Olafsson under Christian IV. Det sés heraf, at Døren til Fangekælderen sad saa højt, at Fangerne hejsedes ned i denne, at der her fandtes Fjælegulv, som synes at have ligget over <iAf- t)tipningen». Se det nævnte Værk Side 182. Sé «Ude og Hjemme» 1879 Nr. 76—78.