Nationalmuseets Udgravning Af Blaataarn

Nationalmuseets Udgravning af Blaataarn. 17 Blade Guld, «som var kommen paa den Fortun, som stan- der paa det blaa Taarn»1. Det synes for sin Tid at have været et berømt Byggeforetagende. I 1560 skrev en ung dansk Adelsmand, som studerede i Wittenberg, om en Ungarer, der agtede sig til Danmark, «for hånd kunde see der Fortunam och Kiøbenhaffns Slott, for Philippus (Ma- lanchton) raadde hannum der megedt til»2 3. — I 1563 med- deles det, at dette Fortunabillede blæste ned. Samtiden tog det for et ondt Varsel (Syvaarskrigen). Med Hensyn til Navnet «Blaataarn», da synes den gængse Forklaring, at det skulde stamme fra Tagets blaa Farve, ikke at slaa til, thi Tagets Farve var ikke blaa. Meget rimeligere er den Theori, at Blaataarn betyder det store Taarn\ Baade i gammel Dansk, Islandsk, Norsk og Svensk findes blaa i Betydningen stor, overvættes knyttet til mange Ord, baade Verber, Adjektiver og Substantiver — ogsaa til Stednavne. Blaataarn synes at være ret gammelt. Det nævnes ganske vist først i 1546, men der er flere senere Med- delelser, der synes at godtgøre, at baade Taarnet og Navnet er æl'dre. Naar saaledes Petrus Palladius i sine Visitatser kunde bede sine Tilhørere om at melde, hvis der var 1 F. R. Friis: Samlinger til dansk Bygnings- og Kunsthistorie. 2 Nye Kirkehistoriske Samlinger 4., S. 90. 3 Det er Folkemuseets Direktør Hr. Bernhard Olsen, der har gjort op- mærksom herpaa. Hr. B. O. har velvilligst tilladt, at jeg benyttede det af ham samlede Materiale. — Dansk: blaafastende, blaakarrig, blaakuld, Blaany (Nymaane i første Vorden), blaaslidt, blaasur Mø (saare forfaren Pige) [ifølge Kalkar]. Svensk: blågalenskab, blåhålla (holde meget fast paa), blåberr (splitternøgen), blåfattig, blågarn (meget fint Garn), blågirni (meget tynde Tarme) [ifølge Rietz], Islandsk: blaafauskr (helt trøsket), blaahcimskr (meget dum). Endvidere det norske blåmyr (det store Hav), blåvand (det store Vand), Svenskernes blåkulla (stort Bjærg), den danske Blaakilde ved Madum, Roldsandets største Kilde. Blaagaard, den store Bispegaard i Ribe. Sandsynligvis ogsaa Blaavandsh/ug, Harald Blaatand og Erik Blaafod (anføres af Rietz som H. store Tand og E. store Fod 2