Nationalmuseets Udgravning Af Blaataarn

 15 Nationalmuseets Udgravning af Blaataarn, nets Murværk, er Telefonkabler, som var til megen Gene for Udgravningen. Da Undersøgelsen var afsluttet, tilkastedes atter den udgravede Ruin. Forat have et synligt Minde om denne, lagdes der ved Brolægningen nogle Linier i Stenbroen, som markerer Taarnets Inderside, dets nordøstre Yderside, samt Ring- muren. II. Blaataarns og Slottets Historie.1 Blaataarns Navn er uudslettelig indskrevet i Danmarks Historie. I Taarnets mørke Fangerum sad Leonora Chri- stina fængslet fra 1663 til 1685. «Miine Fængsels Dage haffwer wærret 21 Aar, 9 Maaneder oc n Dage», skriver hun i sit «Jammers Minde», der har gjort Blaataarn be- rømt. Taarnets Udseende er godt kendt fra mange Afbild- ninger. Over det svære, firkantede, murede Taarn rejste sig et højt, slankt, fantastisk Spir. Det er tilstrækkelig kendt, at Christian IV opsatte dette Spir efter at have for- højet Taarnets Mure 6 Alen. Anledningen var Kronings- festlighederne i 1596, og samtidig opførtes Vindeltrappe- taarnet op til Blaataarns sydvestre Mur. Det er ogsaa kendt, at Christian IV’s Spir afløste det af Christian III i 1546 opsatte Spir, der sés paa Prospectet af Kjøbenhavns Landside i Braunius’ Theatrum urbium. Man véd, at dette var prydet med et forgyldt Fortuna- billede, thi i 1546 fik Mester Hans Maler Betaling for 570 1 Ved Behandlingen af Blaataarns og Slottets Historie har jeg navn- lig benyttet O. Nielsens Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse, ligeledes JF, R, Friis’ Samlinger til Dansk Bygnings- og Kunsthistorie og mange andre Værker, hvortil der henvises i Fodnoterne.