Nationalmuseets Udgravning Af Blaataarn

Nationalmuseets Udgravning af Blaataarn. 15 Naar man derimod ved D borede i nordøstlig Retning ind i den stejle Side af Udgravningen (fortsat Gravning var her umulig), kunde man føle Ydersiden af Fundamentet, der syntes at være parallel med Taarnets sydøstre Inder- side, og det var rimeligt, at man her var truffet paa den gamle Yderside af sydøstre Murs Fundament. Ved B stand- sede F'undamentstenene efter en Linie parallel med Sydvest- Murens Inderside Her havde man da antagelig Ydersiden af den sydvestre Mur. Forskellige Forhold umuliggjorde en fortsat Gravning udenfor nordvestre Mur; her kunde man da ikke opnaa at finde Fundamenternes Begræns- ning. ■ Paa de gamle Opmaalingstegninger af Taarnet er dette 50 Fod i Kvadrat. Hvis vi Ved B har sydvestre Yderside, da bliver Bredden af det udgravede Taarn netop 50 Fod, regnet fra Sydvest til Nordøst. Men sydvestre Mur er da spinklere end nordøstre. Har vi sydøstre Yderside ved D og vi antager, at Taarnet har samme Bredde, regnet fra Sydøst til Nordvest, som fra Sydvest til Nordøst, da bliver sydøstre Mur af samme Tykkelse som nordøstre, sydvestre Mur af samme Tykkelse som nordvestre. Den lange, smalle, lyse Stribe, der paa Plantegningen parallel med Christiansborgs Facade løber tversover Taar- I Nationalmuseets Archiv foreligger der følgende Opmaalingstegninger af Ruinen, udførte af Forf. under Udgravningen i 1902: Blad I, Plan af Blaataarn og Ringmuren (s. S. 9.). Blad II, Snit A—B gennem Blaataarn og Ringmuren (s. S. 6.). Blad III, Snit C—D gennem Blaataarn (s. S. &). Blad IV, Blaataai'ns sydøstre Inderside. Blad V, Blaataarns nordøstre Inderside. Blad VI, Blaataarns nordvestre Inderside. Blad VII, Plan af Ringmuren (s. S. T.). Blad VIII, Ringmuren sét fra Nordøst. Desuden findes der 23 Fotografier, tagne for Nationalmuseet af Hr. Museumsassistent, Dr. phil. M. Mackeprang, som sammen med Forf. af disse Linier forestod Udgravningen og Undersøgelsen^ Fot. S. 3Q ,