Nationalmuseets Udgravning Af Blaataarn

20 Nationalmuseets Udgravning af Blaataarn. ny Hus paa Slottet — Et Fad Jærn til Kramper i det ny Hus — Mester Gierd Murmester faar en Mængde Bly og noget Kobber til det ny Hus — Der leveres Mattis Smed paa Nørregade et Fad Jærn til Vinduer paa det ny Hus. Mejborg og O. Nielsen antager, at dette nye Hus er Prinsessefløjen, og denne Antagelse er ogsaa meget rime- lig1. I sin — allerede citerede — Beskrivelse af Kjøben havns Slot fra sidste Halvdel af det 17de Aarhundrede nævner Resen Christian I som Riddersalsfløjens Bygherre og anfører, at denne Konges Navnetræk stod i Bygningens Gavl. Paa én af de, under Frederik IV udførte, fortrinlige Opmaalingstegninger2 af Slotsbygningerne ses ganske vist et kronet C i et af de runde Blindingsfelter paa Gavlen, -og i de 4 andre Felter sés Vaabenskjolde, men man tør dog ikke paastaa, at dette C nødvendigvis maa betyde Christian I. Der findes dog et Vidnesbyrd i samme Retning, som er et Hundred Aar ældre end Resens Meddelelse. I Rasmus Lætus’ Beskrivelse af Christian IV’s Fødsel og Daab i 1571 (nedskrevet i 1577) omtales Borgens største Sal {aula}, i hvilken Gæstebudet finder Sted. Bygningen siges at være paabegyndt af Christoffer af Bayern og fuldført af Christian I. Dette Vidnesbyrd er unægtelig betydelig mere værd end Resens, da det stammer fra en Tid, der ligger saa meget nærmere ved Bygningens Opførelse3. De nævnte Tegninger af Slotsbygningerne, der udførtes før Nedbrydningen under Frederik IV, er en meget vigtig Kilde, maaske den vigtigste, til Studium af Slottet. Snittene 1 M. og O. N. fremsætter Meddelelsen om, at Kong Hans var Prin- sessefløjens Bygherre, ikke som en Antagelse, men som en Kendsgærning. Der kan vist ikke føres noget afgørende Bevis herfor. 2 Gode Gengivelser findes i C. C. Andersen: Kjøbenhavns Slot. 3 Dette vigtige Vidnesbyrd af Rasmus Lætus skylder jeg Hr. Museums- assistent mag. art. Chr. A. Jensen, hvem jeg ogsaa skylder Tak for anden god Hjælp under Udarbejdelsen af Afhandlingen.