Nationalmuseets Udgravning Af Blaataarn

Nationalmuseets Udgravning af Blaataarn. 21 af Kongefløjen, Drabantsalsfløjen, Kirke-, Prinsesse- og Riddersalsfløjen giver os ikke blot udmærkede Oplysninger om disse Bygningers Udseende paa Frederik IV’s Tid, men ogsaa om deres Historie og tidligere Udseende, Oplysninger, der fuldstændiggøres af Slottets Plantegninger. Kongefløjen, Drabantsalsfløjen og Riddersalsfløjen ses saaledes hver for sig at rumme Dele af en ældre Bygning, af hvilken der ialtfald staar 2 Etager tilbage, men hvis oprindelige Højde nu ikke kan afgøres. Medens de senere Bygningers Yder- mure mod Slotsgraven er opførte ovenpaa de ældres, er Murene ind mod Slotsgaarden rykkede et godt Stykke ind i denne. De nyere Bygninger er meget bredere end de gamle, hvis Gaardmure staar midt i de nyere som Længde- skillerum, og deres Tykkelse er langt større end de nyere Hovedmures. I Konge- og Drabantsalsfløjen røber de ældre Partier sig tillige ved den lavere Etagehøjde. I Kirkefløjen er den oprindelige Mur mod Gaardsiden helt forsvundet ved Ombygningen, medens Ydermuren er bevaret. Udenfor denne og muret klods op til den findes en Mur med Vægtergang, der sés at være yngre end Kirkens oprinde- lige Ydermur, men ældre end den udvidede Kirkefløj. Og- saa af Prinsessefløjen er det kun Ydermuren, der tilhører et ældre Anlæg. Ser man paa Slottets Plantegning (Stue- plan), vil man bemærke, at der paa hver Side af Blaataarn i Raadstuefløjen og Portfløjen ved disses Ydersider findes nogle svære Murpartier, der ikke synes at have nogen organisk Forbindelse med disse Bygninger eller med Taar- net, men som — i Analogi med Forholdene i Slottets oven- nævnte Fløje — kunde tænkes at være Rester af en ældre Bygning, der har været organisk forbundet med en Byg- ning (Taarn?) paa det nuværende1 Blaataarns Plads. Bredden og Karakteren af de i Konge-, Drabantsals- 1 «Nuværende>s betyder naturligvis: saaledes som Bygningen stod før Frederik IV’s Nedbrydning.