Nationalmuseets Udgravning Af Blaataarn

22 Nationalmuseets Udgravning af Blaataarn. og Riddersalsfløjen fundne ældre Bygninger er saa god overensstemmende, at man fristes til at antage, at de, sammen med de ældre Partier af de andre Bygninger, hører nogenlunde til samme Tid, har udgjort et ældre, samlet Anlæg. Det vil altsaa sige, at der før det senere Slot, som ved Aar 1600 stod saa godt som færdigbygget, har staaet et ældre med samme ydre Begrænsning, men med smallere Bygninger og derfor betydelig større Gaardsplads. Sammenligner vi nu disse Rester af ældre Bygninger med Christian I’s Riddersalsfløj, da er Forskellen meget iøjnefaldende; det er tydeligt, at der ligger et ikke ganske ringe Tidsrum imellem dem. Det ene Sted har vi Middel- alderens lave, mørke, snevre Bygninger1 med de uforholds- mæssig svære Mure, det andet Sted en stor rummelig, festlig Bygning fra en Tid, da man allerede synes at skimte Renaissancen. Vi maa da ialtfald tilbage til Tiden før Christian I. Rasmus Lætus’ Meddelelse om, at Christoffer af Bayern har paabegyndt Opførelsen af Riddersalsfløjen, er det eneste direkte Vidnesbyrd om denne Konges Byggevirksomhed. Men vi har et indirekte Vidnesbyrd, der tyder paa, at Christoffer har bygget paa Slottet og neppe indskrænket sig til Paabegyndelsen af en enkelt Bygning. I September 1445 fejrede han her sit Bryllup med en storstilet Fest, og Slottet rummede ved denne Lejlighed en pragtfuld Skare Gæster ikke blot fra Danmark, Norge og Sverrig, men ogsaa fra Bayern, Braunschweig, Brandenburg, Hessen, Schlesien, Hansestæderne og Holsten. Kongen har sikkert sat alt ind paa at gøre sit Slot saa imponerende som muligt, og det er rimeligt, at han har bygget paa det og udvidet det. Christoffer kom fra sydligere og mere kultiverede Lande; 1 Kan man end ikke bestemme de ældre Bygningers Højde, er det dog afgjort, at de har været betydelig lavere end de senere. 5- \ W JRIft ft*