Nationalmuseets Udgravning Af Blaataarn

Nationalmuseets Udgravning af Blaataarn. 23 hans Dronning — Dorothea af Brandenburg —, der med sine kvindelige Ledsagere kom kørende gennem Sjælland i forgyldt Karm, var ej heller vant til saadanne Rum som dem, det gamle Slot kunde byde paa. Naar da Mejborg og Nielsen henføre Raadstuefløjen til denne Tid, synes en saadan Antagelse at være rimelig. Denne Bygning synes nemlig afgjort at maatte være ældre end Riddersalsfløjen, idet den har Kamgavl, der vender ud mod Riddersals- fløjens Tag, medens nedre Del af Gavlen indgaar som Del af denne Bygnings Sidemur. Var RaadMuefløjen yngre end eller samtidig med Riddersalsfløjen, da havde man neppe opført denne Taggavl, men ført hins Tag ind til dennes. Det maa naturligvis fremhæves, at Raadstuefløjen har en architektonisk Udsmykning, der er betydelig yngre og rime- ligvis maa henføres til Christian III. — Er den fremsatte Hypothese rigtig, har Christoffer ikke bygget paa det ældre Anlæg, men derimod erstattet én af dettes Bygninger med en nyere og større. — Vil vi nu undersøge det ældre An- lægs Tilblivelsestid, kan vi faa rigtig gode Holdepunkter ved at gaa et Stykke længere tilbage i Tiden. Den nyere Forskning1 har oplyst, at det var Erik af Pommern, der 1417 erhværvede Kjøbenhavn for Kronen. Dette var af stor Betydning for Byen, der meget hurtig udviklede sig til at blive Landets Hovedstad og Kongernes Hovedresidens Kjøbenhavn blev snart Stedet for vigtige Begivenheder. I 14.19 sluttedes her Traktaten med Polen. I IJ.2J sluttedes Forbundet med Hansestæderne, og Kjøben- havn bestemtes som Mødestedet for aarlige Forligsmøder mellem Hanseatiske Udsendinge og danske Rigsraader. Kong Erik opholdt sig hyppigere i Kjøbenhavn end noget andet Sted, og Kancelliet fik delvis fast Stade her. Da Krigen med Hansestæderne udbrød, rettede disse i Aaret 1428 et kraftigt Angreb mod Kjøbenhavn, et Angreb, der blev til- Kr. Erslev: Erik af Pommern. Kjbhvn. 1901,