Nationalmuseets Udgravning Af Blaataarn

24 Nationalmuseets Udgravning af Blaataarn. bageslaaet under en heftig Kamp, om hvilken det fortælles, at 200 Bøsser beskød Fjenderne fra Byen, fra de danske Skibe og fra Slottet. Det er værd at lægge Mærke til Slottets Deltagelse i denne Kamp, thi under Krigen mellem Valdemar Atterdag og Hansestæderne havde disse i 1368 indtaget Byen og Slottet og 1369 nedbrudt dette1. Endnu 1375 omtaler Dronning Margrete det som jævnet med Jorden2. Naar det, som paavist, fremgaar af Opmaalingsteg- ningerne, at der i Kjøbenhavns Slot fandtes Levninger af et tidligere Anlæg, da synes dette utvivlsomt at maatte føres tilbage til Tiden mellem 1375, da det laa som Ruin, og 1428, da det som Kongeslot tog virksom Del i Byens Forsvar. Slottets Bygherre har da været enten Erik af Pommern eller én af de to Roskildebisper Peder Jensen Lodehat (f 1416) og Niels Jepsen Ulfeld (f 1395), mulig- vis dem alle tre. Hører nu Blaataarn til det Slot, der opførtes efter Ned- brydningen i 1369 ? Som allerede omtalt syntes Udgravningen i 1902 at vise, at yderste Del af Taarnet var ældre end den øvrige Del og tilhørte en tidligere Bygning, der er bleven delvis nedbrudt for at give Plads for det senere Blaataarn, og dette Træk i Forbindelse med de Ejendommeligheder, vi have iagttaget ved Blaataarns Omgivelser paa Fredrik IV’s Opmaalingstegninger, gør det utvivlsomt, at vi i den ydre Del af den udgravede Taarnmur have Rester af det efter Nedbrydningen i 1369 opførte Slot. Vi faar desuden et Vink i samme Retning, naar vi sér paa Murens Konstruk- tion. Denne er omtalt under Beskrivelsen af Udgravningen: Baade den rigelige Anvendelse af Murbrokker og det Hast- værk, hvorom Muren bærer Vidne. Begge Dele ere meget 1 Kjbhvn’s Dipi. II,10. 11,23. I.ioø. 2 Kjbhvn’s Dipi. 1,115.