Nationalmuseets Udgravning Af Blaataarn

Nationalmuseets Udgravning af Blaataarn. 25 forklarlige paa denne Tid, da man genrejste Slottet af Ruinerne, og havde saa meget gammelt Materiale at ar- bejde med. Medens der saaledes paa dette Sted har ligget en Bygning (maaske et Taarn) henhørende til det efter Ned- brydningen opførte Anlæg, der dog først er paabegyndt efter 1375, og som utvivlsomt maa have staaet færdig 1428, saa hører Blaataarn til de Bygninger, der i Løbet af det 15 de og 16de Aarhundrede efterhaanden afløste det gamle Anlæg, og det er den ældste af dissse. Vi have allerede tidligere sét, at meget talte herfor. Resen, Svaning og Petrus Palladius ere bievne citerede, og det er nævnt, at nyere Forskere mene at turde føre Taar- net tilbage til Tiden før 1448. Sammenligne vi nu Kjøben- havns Slot med andre lignende Slotsanlæg, da synes Er- faringerne fra disse at kræve et saadant stort Taarn, og hvis ikke Undersøgelserne havde godtgjort, at Taarnet hørte til det ombyggede Slot, vilde man være tilbøjelig til at føre det længere tilbage i Tiden. Det er derfor neppe for dristigt at sætte dets Opførelse til Erik af Pommerns eller Christoffer af Bayerns Tid. Vi kunde altsaa med Sikkerhed sige, at de under Fredrik IV udførte Opmaalingstegninger foruden det af Oldenborgerne opførte Slot viste os Levninger af det, der rejste sig efter 1375. Men vi kan sé mere endnu. Der er Træk, som lader os ane det Anlæg, som Liibeckerne ned- brød 1369, og forskellige Forhold synes at pege tilbage mod en endnu ældre Tid. Vi maa atter ty til Slottets Historie og denne Gang gaa tilbage til dets ældste Tid. I 1167 grundlægger Absalon Borgen. Efter Grund- læggelsen sér vi, med hvilken Iver han søger at sikre sig Bispestolens Ejendomret til Byen og Borgen. Imellem 1186 og 1198 faar Absalon og hans Efterfølger, Biskop Peder Sunesen, Gang paa Gang Pavestolens Stadfæstelse paa