Nationalmuseets Udgravning Af Blaataarn

26 Nationalmuseets Udgravning af Blaataarn. Bispernes Ejendomsret til Kjøbenhavn. Der bliver udstedt ialt 4 Stadfæstelser; de 3 udstedes af Paven, én af en pavelig Legat. Absalon saa klart, hvor fortrinlig Beliggenheden var; men naar Bispestolen skulde bevare Herredømmet, maatte der andet end Stadfæstelser til; en stærk Borg maatte vel være det bedste Værn. Den Antagelse har været fremsat, at Borgen kun skulde have bestaaet af et Taarn. Dette synes lidet rimeligt; Absalon gik dog ikke af Vejen for store Byggeforetagender. Maa vi end antage, at hans Anlæg har haft langt mindre Udstrækning end det senere, saaledes som det ud- viklede sig i det følgende eller de følgende Aarhundreder har det sikkert bestaaet af mere end en enkelt Bygning. Vi ser i Løbet af det 13de og 14de Aarhundrede, hvil ken Betydning man tillagde Besiddelsen af Kjøbenhavn. Biskopperne og Kongerne stredes om Ejendomsretten, og først efter over 2 Aarhundreders Forløb lykkedes det Konge- magten i Begyndelsen af det I5de Aarhundrede at blive Herre i Byen. Men vi have ogsaa Vidnesbyrd om, hvilken Betydning man i Udlandet tillagde Kjøbenhavn. Først og fremmest er de nordtyske Byers Iver efter at ødelægge Byen et godt Vidnesbyrd. Det maa naturligvis indrømmes, at selv uden Slottet kan den befæstede By med dens for- trinlige Beliggenhed tilstrækkeligt forklare den Energi, hvor- med der uophørligt i saa langt et Tidsrum kæmpedes om Kjøbenhavn. Men netop i Betragtning af Byens Betydning maatte Biskopperne lægge Vægt paa at gøre Slottet saa stærkt som muligt; det laa jo ved Indløbet til Havnen og forsvarede Søsiden af Byen. Biskopperne maatte ogsaa af Hensyn til Byens Borgere have en stærk Fæstning, thi Forholdet mellem Bisp og By var ikke altid godt. Fra Slutningen af det I3de Aarhundrede kender man et virkeligt Oprør. Stormklokkerne gik i Byen, og Borgerne samlede sig paa Stranden, hvorfra de beskød