Nationalmuseets Udgravning Af Blaataarn
Forfatter: C. M. SMIDT
År: 1906
Forlag: GRÆBES BOGTRYKKERI
Sted: KJØBENHAVN
Udgave: SÆRTRYK
Sider: 31
UDK: 72517 (489)
Emne: SÆRTRYK
96 24
AF
C. M. SMIDT
CAND. PHIL., ARCHITEKT
SÆRTRYK AF „FRA ARKIV OG MUSEUM“ III
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
Nationalmuseets Udgravning af Blaataarn.
Da man i Foraaret 1902 skred til de endelige Kloak-
arbejder, blev der fra Stadsingeniørens Kontor gjort An-
meldelse til Nationalmuseets 2den Afdeling. Direktør
Mollerup henvendte sig til Kultusministeriet, der bevilgede
en Sum til Udgravningen, og denne kunde nu foretages i
Maj og Juni1.
De Murrester og Fundamenter, der er bevarede af det
gamle Blaataarn, findes paa Slotsholmen mellem Christians-
borg og Frederik VII’s Statue. Man stødte i 1902 først
paa Murværkets nordre Hjørne. Det laa 9 Fod (c. 3 Meter)
under Stenbroen og kunde desværre ikke grundig under-
søges, dels paa Grund af den store Dybde, dels fordi der
i umiddelbar Nærhed af Murresterne fandtes en Kloakled-
ning og nogle Telefonkabler. Men Murhjørnet blev maalt
ind i Forhold til Slottet, ligesom dets Dybde nivelleredes.
Taarnets Indre, hvis Plads kendtes fra Undersøgelsen
i 1901, var det Sted, hvor man med størst Sikkerhed
kunde vente et godt Resultat af Udgravningen, og man
begyndte derfor at afdække dette og fortsatte herfra til
alle Sider.
Som det sés af Tegningerne (Planen og Snittene A—B
og C—D), fandtes der Rester af Taarnets nordøstre, syd-
østre og nordvestre Mur. Af førstnævnte Mur stod baade
Yder- og Indersiden bevaret, medens der af sydøstre kun
stod Indersiden, og af nordvestre endda kun et Brudstykke
af Indersiden. Hvor de bevarede Mure var højest, stod
de i 5 å 6 Fods Højde over Fundamenterne. Men foruden
disse Rester af,Taarnet fandt man langs dettes nordøstre
Yderside et Brudstykke af en Mur, der løber i Retningen
Nord-Vest til Syd-Øst, og som ved sin sydøstre Ende
krummer, til den faar en mere sydlig Retning. Den var
1 Ogsaa under Udgravningen viste Stadsingeniøren stor Interesse for
Sagen, og én af Ingeniørkontorets Assistenter, Hr. Ingeniør J. Th. Lundby,
ydede fortrinlig Støtte under hele Udgravningen.