Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

124 Husdyrenes (årnæring og Pleje. duktionen naa op til c. 6000 Pd. (3000 Kg.) pr. Hestekrafttime. Slave Knive forringe særligt Mængden af Haandarbejdet ret betydeligt. Det er derfor nsdvendigt at slibe Knivene, saa ofte de begynde at blive stnmpe, og det vil ingenlunde være uoverkommeligt, naar blot Roerne renses, for de komme i Mastinen. Da en Fjernelse af Sand og Jord in. m. fra de til Opfodring bestemte Roer ikke alene har Betydning for at formindske Slid og Kraftforbrug, men ogsaa har en væsentlig Indflydelse paa Kreaturernes Sundhedstilstand, skulle vi kort omtale den i Fig. 48 afbildede Roeyadskemaskille. Det er en aaben Lcegtetromle, der kan drejes rundt i et Trug med Band. Vandet kan, om man vil, gores rindende. Tragten til hojre forer Roerne ind i Tromlen; ved Omdrejningen stures, vadskes og skylles be, og en kort Skrue ved Tromlens anden Ende bringer dem op og ud. Ere Roerne for smudsige til at kunne blive rette ved een Gennemgang, drejer man i et passende Tidsrum Tromlen modsat Bej, saa at Skruen ikke tager dem med op. sTromlens Dimensioner: 18—21 Tommer (47V—550-uin) Diameter, 2 L 3 Fod (600 å lØOOm) lang.j Med 1 Mand ved Haandsvinget og 2 Drenge eller Koner til Jfyldning og Bort- bæring kan vadstes 1000—1400 Pd. (5—700 Kg.) i Timen. II. Uvcerne og Gnusenraskiner til -Korn. Ved Kornets Tilberedning til Opfodring ved Formaling eller Kuusning er det ikke blot Findelingen som saadan, der gor det lettere vploseligt i For- dojelsesvædskerne, men særligt den Omstændighed, at den mindre let fordoje- lige Skal brydes, vg Kernen altsaa blottes mere eller mindre. Ligesom ved Roerne stilles Fordringerne noget forflelligt efter det Kreatur, for hvilket Foderet er bestemt, til Dels for Resten ogsaa efter den enkelte Landmands Anflnelser om det nodvendige Krav til Finhed o. s. v. Der er dog en typist Forstel paa Behandlingen af det Korn, der formales, og det Korn, der alene knuses, idet Formalingen er en virkelig Sonderdeling, medens Knusningen kun er eit Fladtrykning af Kernen med mindst mulig Meldannelse, der alene tilsigter at bryde Skallen og lette Tygningen. Selve Formalingen kan imidlertid ogsaa udfores paa to, væsentlig forflellige Maader: Sonderdelingen kan foretages saaledes, at der samtidig finder en Sønderrivning af Skallen og Kernen Sted, saa at Produktet danner en blod Grut; dette opnaas med S ten kværn en. Men Sønderdelingen kan ogsaa ske ved en gen- tagen Overklipning af Kornet, saa at Produktet nærmest fremtræder som Gryn, beklædte med glatte Skaldele og uden nogen nævneværdig Meldannelse; det er den haarde Grut, der frembringes ved Staal kværne. a. Kvcerne. Vi ville efter Malefladernes Materiale dele dem i Stenkvcerne og Staalkværne. 1. Stenkvirrnen er en i Aartusinder benyttet Formalingsmaskine. Dens nuværende almindeligste Indretning er vist i Fig. 49. Der er to cirkulære Stene, arbejdende med de plane Flader mod hinanden. Den underste, Liggeren, hviler paa et solidt Bjælkelag og kan indstilles med Overfladen nojagtig vandret. En lodret Aksel, Langjærnet, der bærer Overstenen, Løberen, er,