Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
Luftens og Bevægelsens Betydiniiq for Husdyrene. 139 et lsnnende Husdyrbrug. Da det imidlertid vilde fore os alt for vidt, hvis vi skulde betragte alle de Enkeltheder ved den almindelige Luft, som have været Genstand for videnskabelige Underssgelser med delvis overordentlig interessante og lærerige Resultater, ville vi indskrænke os til i al Korthed at angive, hvilke Fordringer Husdyrene stille til den Luft, de flulle indaande. Det gælder da fsrst og fremmest om at forge for, at Luften er ren, d. v. s. at den saa vidt muligt kun indeholder de Lllftarter, som man træffer i den normalt sammensatte atmosfærifle Luft, og at Mængden af disse er den sædvanlige — altsaa c. 23 % (efter Rumfang 21 %) Ilt og c. 77 % (efter Rumfang 79 %) Kvælstof fornden smaa, men i ovrigt vekslende Mængder (efter Rumf. 0.3—0.5 pro mille) Kulsyre samt vekslende Mængder (efter Rumf. 0.5—l.o %) Vanddamp. Af disse Luftarter er Ilten den uundværligste (se S. 82 o. flg.); Kvælstoffet tjener som et nødvendigt Fortyndingsmiddel, da Stofstiftet (altsaa ogsaa Forbrændingen i Dyrelegemet), hvis Dyret indaandede ublandet Ilt, vilde blive saa stærkt paaskyndet, at Dyret i Lobet af kort Tid vilde gaa til Grunde; Kulsyren er derimod en giftig Luftart, hvis Mængde i Luften ikke maa overstige en vis Grad, naar ikke Dyret skal lide derunder; thi Udflillelsen af den i Legemet under Stofstiftet dannede Kulsyre vanskelig- eller umuliggores, naar Mængden af denne Luftart i den ydre Luft bliver stor. Hvad endelig Vanddampen angaar, da er det en fuldstændig ufladelig Luftart. Naar Kreaturerne opholde sig i det fri, vil der kun sjælden være An- ledning til at fremhæve Nødvendigheden af at ssrge for ren Luft; thi naar Opholdet ikke netop foregaar paa Steder, hvor der udvikles usunde Luftarter, vil den Luft, Dyrene indaande, være normalt sammensat, baade hvad Luft- arternes Mængde og hvad deres Beskaffenhed angaar. Som Steder, paa hvilke der udvikles usunde, ja undertiden ligefrem giftige Luftarter, kunne nævnes lavtliggende, sure Enge, Moser, Steder, hvor der ophobes store Mængder forraadnende Affaldsstoffer (især naar disse ere af dyrisk Op- rindelse) samt Omegnen af store Fabrikker. Flere af de Sygdomme, som optræde blandt Husdyrene under saadanne uheldige hygiejniske Forhold, bero dog ikke alene paa Jndaanding af usunde Luftarter, men frem- komme som Folge af Indtrængen (gennem Aandedræts- eller Fordojelsesredflaberne) af Smitstoffer — smaa, for det blotte Oje usynlige Svampe (Bakterier), der ved at formere sig med rivende Hurtighed i Dyrets Legeme, ofte i ganfle bestemte Organer, kunne bevirke saa indgribende Forstyrrelser i Stofstiftet, at Dyret gaar til Grunde eller i heldigste Tilfælde bliver farlig sygt. Til den Slags Sygdomme, de saakaldte Smitsoter eller Infektionssygdomme, hore s. Eks. den blandt Svin paa Lossepladser jævnlig optrædende Svinepest samt Sumpfebersygdommene, der angribe Dyr, der græsse paa eller i Nærheden af Moser og lignende Steder, hvor der foregaar en langsom For- raadnelse af Plantelevninger (se i ovrigt Kapitlet om Husdyrenes Sygdomme). Som Steder, hvor Opholdet omvendt er sundhedsbefordrende, kan man nævne Græsgange i Nærheden af Havet, hvor Luften er rig paa Ozon, en særlig virksom Form (et Slags Koncentrationsprodukt) af Ilten, som endog virker dræbende paa mange af de Bakterier, som kunne forekomme i Luften; fremdeles ere Skovegne sunde Opholds- steder, fordi den rigelige Plantevækst forhindrer, at Kulsyremcengden bliver stor (se bl. a.