Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Luftens og Bevægelsens Betydiniiq for Husdyrene.
139
et lsnnende Husdyrbrug. Da det imidlertid vilde fore os alt for vidt, hvis
vi skulde betragte alle de Enkeltheder ved den almindelige Luft, som have
været Genstand for videnskabelige Underssgelser med delvis overordentlig
interessante og lærerige Resultater, ville vi indskrænke os til i al Korthed
at angive, hvilke Fordringer Husdyrene stille til den Luft, de flulle indaande.
Det gælder da fsrst og fremmest om at forge for, at Luften
er ren, d. v. s. at den saa vidt muligt kun indeholder de Lllftarter, som man
træffer i den normalt sammensatte atmosfærifle Luft, og at Mængden af
disse er den sædvanlige — altsaa c. 23 % (efter Rumfang 21 %) Ilt og
c. 77 % (efter Rumfang 79 %) Kvælstof fornden smaa, men i ovrigt
vekslende Mængder (efter Rumf. 0.3—0.5 pro mille) Kulsyre samt vekslende
Mængder (efter Rumf. 0.5—l.o %) Vanddamp.
Af disse Luftarter er Ilten den uundværligste (se S. 82 o. flg.); Kvælstoffet
tjener som et nødvendigt Fortyndingsmiddel, da Stofstiftet (altsaa ogsaa Forbrændingen i
Dyrelegemet), hvis Dyret indaandede ublandet Ilt, vilde blive saa stærkt paaskyndet, at
Dyret i Lobet af kort Tid vilde gaa til Grunde; Kulsyren er derimod en giftig
Luftart, hvis Mængde i Luften ikke maa overstige en vis Grad, naar ikke Dyret skal lide
derunder; thi Udflillelsen af den i Legemet under Stofstiftet dannede Kulsyre vanskelig-
eller umuliggores, naar Mængden af denne Luftart i den ydre Luft bliver stor. Hvad
endelig Vanddampen angaar, da er det en fuldstændig ufladelig Luftart.
Naar Kreaturerne opholde sig i det fri, vil der kun sjælden være An-
ledning til at fremhæve Nødvendigheden af at ssrge for ren Luft; thi naar
Opholdet ikke netop foregaar paa Steder, hvor der udvikles usunde Luftarter,
vil den Luft, Dyrene indaande, være normalt sammensat, baade hvad Luft-
arternes Mængde og hvad deres Beskaffenhed angaar.
Som Steder, paa hvilke der udvikles usunde, ja undertiden ligefrem
giftige Luftarter, kunne nævnes lavtliggende, sure Enge, Moser, Steder, hvor der
ophobes store Mængder forraadnende Affaldsstoffer (især naar disse ere af dyrisk Op-
rindelse) samt Omegnen af store Fabrikker.
Flere af de Sygdomme, som optræde blandt Husdyrene under saadanne uheldige
hygiejniske Forhold, bero dog ikke alene paa Jndaanding af usunde Luftarter, men frem-
komme som Folge af Indtrængen (gennem Aandedræts- eller Fordojelsesredflaberne) af
Smitstoffer — smaa, for det blotte Oje usynlige Svampe (Bakterier), der ved at
formere sig med rivende Hurtighed i Dyrets Legeme, ofte i ganfle bestemte Organer,
kunne bevirke saa indgribende Forstyrrelser i Stofstiftet, at Dyret gaar til Grunde eller
i heldigste Tilfælde bliver farlig sygt. Til den Slags Sygdomme, de saakaldte Smitsoter
eller Infektionssygdomme, hore s. Eks. den blandt Svin paa Lossepladser jævnlig
optrædende Svinepest samt Sumpfebersygdommene, der angribe Dyr, der græsse
paa eller i Nærheden af Moser og lignende Steder, hvor der foregaar en langsom For-
raadnelse af Plantelevninger (se i ovrigt Kapitlet om Husdyrenes Sygdomme).
Som Steder, hvor Opholdet omvendt er sundhedsbefordrende, kan man
nævne Græsgange i Nærheden af Havet, hvor Luften er rig paa Ozon, en særlig virksom
Form (et Slags Koncentrationsprodukt) af Ilten, som endog virker dræbende paa mange
af de Bakterier, som kunne forekomme i Luften; fremdeles ere Skovegne sunde Opholds-
steder, fordi den rigelige Plantevækst forhindrer, at Kulsyremcengden bliver stor (se bl. a.