Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Hesteracerne. 153 b. Oprindelige Landracer. Uden for de alt omtalte Naturracer er det i Virkeligheden kun et ganske ringe Antal oprindelige Landracer, der ere bevarede nogenlunde rene og ublandede, og som — dels paa Grund af heldige Naturforhold, dels ved hensigtsmæssig Rsgt og Pleje — efterhaanden ere udviklede i en saadan Form, at det har fimnet svare Regning fremdeles at ssge dem opretholdte som selvstændige Racer. Men ved Siden af dem findes der enkelte typiste Hesteracer, hvor den fremmede Jndkrydsning enten ligger saa mange Slægtled tilbage eller i Virkeligheden kun har haft saa ringe Indflydelse paa den nær- værende Races Dannelse, at det — praktisk taget — vil være berettiget at henregne dem til de oprindelige Landracer. Blandt de ældste og mest be- kendte af disse stal nævnes: 1. Pinzgauer Racen, en middelstor Trækrace, der har hjemme i de osterrigfle Kronlande, navnlig i Salzburgs, Ovre Steiermarks og Tyrols Dalstrækninger. Med en gennemsnitlig Størrelse af 64 Tom., eller c. 16772 Ctm. (Anlægsmaal), forener den et i det hele temmelig uflont Pdre; Hovedet er stort og groft med trang Forbindelse med en fort, men ret godt rejst Hals, Ryggen lige og næsten uden Manke, Krydset spaltet og af- flydende, Benene stærke, tørre og glatte. Farven er almindelig brun eller sort med store, hvide Pletter paa Krydset; ogsaa morkflimlede og brogede Individer findes. 2. Den norske Landrace deler sig i 2 Grupper: Vestlands- eller Fjord- hesten (Fig. 68) og den noget ftørre Nord- eller Ostlandsrace, af hvilken sidste igen Hestene fra Guldbrandsdalen anses for de bedste. Det er smaa, hyppigst under 10 Kv. (c. 157 Ctm.) hoje, særdeles udholdende, nøjsomme og godt travende Heste, hvoraf der udfores en Del, navnlig til England og Danmark. 3. Den sorte hollandske Race er Hollændernes Nationalhest. Den er en middel- stærk, omtrent 63 Tom., eller c. 165 Ctm. (Anlægsmaal) hoj Kørehest, der ikke sjælden har Tilbøjelighed til at blive hojbenet; Halsen er godt rejst, lang og smukt bojet, Krydset af- rundet fra Side til anden, saakaldt melonformet, og Benene fine, men tørre. Hvad der- næst den prægtige, sorte, glinsende Farve udmærker denne Hest, er dens hoje, paraderende Gang, der under Travet tillige bliver stærkt fremgribende. Denne Hesterace minder i det hele meget om den gamle, nu saa godt som ubbøbe, frederiksborgfte Stutterirace, hvad der maa anses begrundet deri, at begge disse Racer oprindelig flylder Anvendelsen af hojtgaaende spanske Hingste en Del af deres Ejendommeligheder. Den sorte hollandske Korehest er imidlertid for let i Typen til at kunne konkurrere med de moderne ftørre Vognheste, og som Handelsvare har den derfor egentlig kun Betydning i en ganfle speciel Retning, idet den soges meget som Ligvognshest i London. Det vil let forstaas, at den med sin sorte Farve, lange Man og Hale og hoje, gravitetifle Gang maa passe særlig godt for saadanne højtidelige Lejligheder. 4. Den engelske oprindelige Landrace er nu næsten fortrængt af de moderne, sværere engelfle Trækracer. Det er (eller var) en omtrent 65 Tom. (c. 170 Ctm.) hoj, middelsvær Arbejdsrace, som har særlig Interesse for os, fordi den berømte engelste Hingst „Oppenheim", der for c. 60 Aar tilbage indfortes til Jylland, og som der har udøvet en betydelig Indflydelse paa Avlen, siges at have tilhort denne Race. 5. Den flamske eller belgiske Trcekrace horer ligeledes til de ældste og mest renholdte (konstante) Hesteracer. Der skelnes imellem 2 Typer, en ftørre og en mindre, hvoraf den forste, Flam leen deren, flylder de sydligere, lavtliggende, overordentlig frugt-