Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
Hesteracerne. 155 værende Standpunkt. Disse indbyrdes saa forskellige Typer falde i 3 store HovedgrUpper: 1) Arbejdsracer, 2) Kore- og Rideracer samt 3) Den engelske Fuldblodsraee eller Vcrddelsbshesten. i. Arbejdsracer. Ved Siden af de ovenfor omtalte belgifle Trcekheste og næsten over- gaaende disse i Stsrrelse og Masse finde vi de tre i det nærmest folgende omtalte engelske Arbejdsracer: a. Karre- eller Bryggerhesten (Shirehesten) er den sværeste af alle kendte Hesteracer, hvorfor Londons rige Dlbryggere sætte en Ære i at have deres Vogne for- spændte med disse Kolosser. Med en Størrelse af henved 12 Kv., eller c. 188y2 Ctm. (Anlægsmaal), en tilsvarende Masse og med deres svære, laadne, men svampede Ben have disse Heste alligevel ofte en ret harmonist Form. Farven er nu som oftest brun eller- sort, undertiden og tidligere ret hyppig rodstimlet eller blaastimlet; store Aftegn ere al- mindelige. Man benytter i London kun Hingste og Vallakker af denne Race. Det er en Selvfølge, at der til Underholdningen as et saa enormt Legeme forlanges et stort Foder, og som den almindelige, daglige Ration angives: 13 Pd. Havre, 6 Pd. Bonner, 3 Pd. Majs foruden Halm og Ho. Antallet af disse Heste er imidlertid ikke stort, da de paa Grund af deres langsomme og tunge Gang ikke ere yndede til Anvendelse i Agerbruget. Avlen af Shireheste drives kun af et forholdsvis ringe Antal Opdrættere som en Specialitet. ß. Suffolk-Hesten var oprindelig en temmelig litte, 62å 63 Tom. (c. 162—165 Ctm.) hoj Trækhest af rod Farve; den er frembragt ved Krydsning mellem Landets Hopper og flamste Hingste og var i mange Aar anset for en ganske fortrinlig Hest for dej engelste Agerbrug; men den engelste Opdrætters Ærgerrighed tillod ikke at hvile paa de bundne Laurbær, Racen skulde gøres større, og ved Krydsning med Uorkshire-Heste lykkedes dette ogsaa, saaledes at den nuværende Suffolk-Hests gennemgaaende Størrelse kan ansættes til 11 Kv. eller c. 173 Ctm. (Anleegsmaal); men denne Forøgelse af Størrelsen er købt paa Bekostning af Kvaliteten, idet Hesten har tabt i Energi og er bleven i hoj Grad tilbøjelig til Vandansamlinger, Muk og Hudforhcerdelser i Benene. Racen er ikke mere synderlig anset, men har i sin Tid haft den største Betydning som Krydsningsemne (Suffolk-Hingste og Halvblodshopper) til Produktion af fortrinlige og elegante Koreheste. 7. Clydesdaleren er oprindelig en flosst Race, dannet ved Krydsning mellem den skotske Landrace, flanderste og hollandfle Heste. Den er omtrent af samme Størrelse og Masse som Suffolk-Hesten og udmærker sig ved et for en svær Trcekhest i det hele tørt Prceg og ved sin forholdsvis fortrinlige Bevægelse. Farven er brun, navnlig mørke- brun, med mange og store Aftegn, hvilket anses som et Racemcerke. Det er den af de engelfle Trcekracer, der har den storste Udbredelse i England, og som tillige soges mest as Udlandet til Jndkrydsning i derværende Arbejdsslag. Ved Siden af Belgien og England tager ogsaa Frankrig virksom Del i Produktionen af svære Arbejdsheste, og omend dette Lands svære Hest nceppe er udviklet til den enorme Storrelse, som karakteriserer de engelfle Trcekracer, saa overgaar den i alt Fald disse ved en nettere Form, et tsrrere Præg og et mere udviklet Nerveliv. I hele Nordfrankrig fra den belgifle Grænse og langs Kanalen kaldes de der opdrættede Trcekheste med et fælles Navn Boulonneser-Racen, men som en Folge af Provinsernes forsiellige Natur- forhold og en forflellig Opdrætningsmaade skelnes der mellem flere, med