Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hesteracerne.
155
værende Standpunkt. Disse indbyrdes saa forskellige Typer falde i 3 store
HovedgrUpper: 1) Arbejdsracer, 2) Kore- og Rideracer samt 3) Den engelske
Fuldblodsraee eller Vcrddelsbshesten.
i. Arbejdsracer.
Ved Siden af de ovenfor omtalte belgifle Trcekheste og næsten over-
gaaende disse i Stsrrelse og Masse finde vi de tre i det nærmest folgende
omtalte engelske Arbejdsracer:
a. Karre- eller Bryggerhesten (Shirehesten) er den sværeste af alle kendte
Hesteracer, hvorfor Londons rige Dlbryggere sætte en Ære i at have deres Vogne for-
spændte med disse Kolosser. Med en Størrelse af henved 12 Kv., eller c. 188y2 Ctm.
(Anlægsmaal), en tilsvarende Masse og med deres svære, laadne, men svampede Ben have
disse Heste alligevel ofte en ret harmonist Form. Farven er nu som oftest brun eller-
sort, undertiden og tidligere ret hyppig rodstimlet eller blaastimlet; store Aftegn ere al-
mindelige. Man benytter i London kun Hingste og Vallakker af denne Race. Det er en
Selvfølge, at der til Underholdningen as et saa enormt Legeme forlanges et stort Foder,
og som den almindelige, daglige Ration angives: 13 Pd. Havre, 6 Pd. Bonner, 3 Pd.
Majs foruden Halm og Ho. Antallet af disse Heste er imidlertid ikke stort, da de paa
Grund af deres langsomme og tunge Gang ikke ere yndede til Anvendelse i Agerbruget.
Avlen af Shireheste drives kun af et forholdsvis ringe Antal Opdrættere som en Specialitet.
ß. Suffolk-Hesten var oprindelig en temmelig litte, 62å 63 Tom. (c. 162—165 Ctm.)
hoj Trækhest af rod Farve; den er frembragt ved Krydsning mellem Landets Hopper og
flamste Hingste og var i mange Aar anset for en ganske fortrinlig Hest for dej engelste
Agerbrug; men den engelste Opdrætters Ærgerrighed tillod ikke at hvile paa de bundne
Laurbær, Racen skulde gøres større, og ved Krydsning med Uorkshire-Heste lykkedes dette
ogsaa, saaledes at den nuværende Suffolk-Hests gennemgaaende Størrelse kan ansættes til
11 Kv. eller c. 173 Ctm. (Anleegsmaal); men denne Forøgelse af Størrelsen er købt paa
Bekostning af Kvaliteten, idet Hesten har tabt i Energi og er bleven i hoj Grad tilbøjelig
til Vandansamlinger, Muk og Hudforhcerdelser i Benene. Racen er ikke mere synderlig
anset, men har i sin Tid haft den største Betydning som Krydsningsemne (Suffolk-Hingste
og Halvblodshopper) til Produktion af fortrinlige og elegante Koreheste.
7. Clydesdaleren er oprindelig en flosst Race, dannet ved Krydsning mellem
den skotske Landrace, flanderste og hollandfle Heste. Den er omtrent af samme Størrelse
og Masse som Suffolk-Hesten og udmærker sig ved et for en svær Trcekhest i det hele
tørt Prceg og ved sin forholdsvis fortrinlige Bevægelse. Farven er brun, navnlig mørke-
brun, med mange og store Aftegn, hvilket anses som et Racemcerke. Det er den af de
engelfle Trcekracer, der har den storste Udbredelse i England, og som tillige soges mest
as Udlandet til Jndkrydsning i derværende Arbejdsslag.
Ved Siden af Belgien og England tager ogsaa Frankrig virksom Del
i Produktionen af svære Arbejdsheste, og omend dette Lands svære Hest nceppe
er udviklet til den enorme Storrelse, som karakteriserer de engelfle Trcekracer,
saa overgaar den i alt Fald disse ved en nettere Form, et tsrrere Præg og
et mere udviklet Nerveliv. I hele Nordfrankrig fra den belgifle Grænse og
langs Kanalen kaldes de der opdrættede Trcekheste med et fælles Navn
Boulonneser-Racen, men som en Folge af Provinsernes forsiellige Natur-
forhold og en forflellig Opdrætningsmaade skelnes der mellem flere, med