Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

 ' i: 208 Hesten. II. Drægtighed stiden. Drægtigheden varer i Almindelighed 11 Maaneder, Undertiden lidt kortere, uden at Fosteret derfor behsver at være ufUldbaarent, men o g jaa undertiden længere, ja, til henimod Aarsdagen efter Bedækningen, og jo længere det varer, inden Fsllet fsdes, des mere Sandsynlighed er der for, at det bliver et Hingstfol. Vil man til Avl anvende en Hoppe, som har været Kore- eller Ride- hoppe eller endogsaa i Træning, da maa man endelig i længere Tid soge at bringe den i saa normal Tilstand som muligt ved almindelig Fodring og roligt Arbejde, og det allerheldigste er, om den kan komme lidt paa Græs, inden den bedcekkes; thi er den alt for fed, bliver den lige saa lidt drægtig, som hvis den er meget opkneben ved for megen Havre, og især naar den har været under Træning. Under hele Drægtighedsperioden maa Hoppen kun anvendes til let og ikke for anstrengende Arbejde og aldrig benyttes til Korsel paa blsde og Ujævne eller til hurtig Korsel paa meget haarde Veje eller i glat Fore, da dette let kan fremkalde Kastning. Der maa fremdeles nsje vaages over, at Foderet er godt og sundt; hverken Hs, Halm eller Kerne maa være muggen eller fordærvet; selv muggen Strohalm kan, hvis Hoppen æder deraf, fremkalde Kastning. Har en Hoppe kastet, maa den aldrig fores til Hingst, for den Tid er omme, da den skulde have folet. III. Fsd selen. Skont Hoppen er et af de af vore Husdyr, der i Regelen foder lettest, saa maa man dog være meget paapassende, naar man mærker, at Fodselen nærmer sig, og man maa stadig kunne se til den, uden at forstyrre den, for om nsdvendigt at kunne bringe Hjælp. Naar man bemærker, at der begynder at samle sig lidt tyk Slim paa Enden af Patterne, naar der, som det hedder, kommer „Tip" i Patterne, kan man være vis paa, at Fodselen indfinder sig i Lobet af 24 Timer. Hoppen lægger sig og rejser sig flere Gange, naar Fodselsveerne indfinde sig, og som oftest fler Fodselen, medens Hoppen ligger. Forst naar Follets Hoved, liggende imellem Forbenene, og dets For- krop er kommet frem, bor man rive Hul paa Fosterhinderne, for at Follet kan faa Luft, og er Fodselen meget besværlig, kan man godt fremflynde den ved, hver Gang Hoppen sorer paa, men ogsaa kun da, at udove et jævnt Træk i For- benene nedad og samtidig trykke Follets Pande i Retning ovenfra nedad*). Men hvis man ikke er aldeles sikker paa, at Fosterets Leje er normalt (se Fig. 98), maa Forlosningen overlades til Dyrlægen, og denne snarest tilkaldes. Hvis Hoppen efter at have solet springer op, river den i Almindelighed selv Navlestrengen over; men bliver den liggende, maa Navlestrengen underbindes 1 Tomme fra Bugen og skæres over lidt under Underbindingen; til denne bor man anvende en i 4 å 5 %’g Karbolvand renset Snor. *) Ved at trykke Føllets Hoved nedefter, forhindrer man Udrivning af Skedens oberste (og Endetarmens nederste) Væg.