Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
254 Kvæget.
Ved Fcrllesskuet i Aarhus 1890 blev der vejet en Del (mellem 2 og G*/2 Aar gi.)
Tyre, hvis Vægt varierede mellem 1050 Pd. (525 Kg) som Minimum og 1770 Pd.
(885 Kg.) som Maksimum. (Se Meddelelser fra Foreningen af jydste Landboforeninger 1890).
Det jydste Kvægs Lod er broget, sort- eller blaf broget (graabroget). Den sort-
brogede Lod er langt den overvejende og mest yndede, stont adskillige anse det blakbrogede
Kvæg for det bedste og mest ægte jydfle Kvæg. Vi træffe hyppigst den blakbrogede Lod
hos Kvæget i Salling og paa Mors. Loden maa ikke gerne være smaaplettet eller smaa-
blommet, den skal være storbroget med store, skarpt afgrænsede sorte og hvide eller graa
og hvide Felter, hvide Ben (mindst hvid Krone, helst hvidt til over Knæ og Has) uden
Pletter, hvidt Avet, hvid Pung, morkt Hoved med Stjerne og hvid Haledusk. Hvide
Haar (stikkelhaaret) i de sorte eller graa Felter ere ilde sete (fremmed Blod?). De sorte
Felter have Tilbøjelighed til om Sommeren at faa et brunligt, mat Anstrog. Ere de
morfe Felter ravnsorte og stærkt glinsende, kan dette tyde paa, at der er Dyr af fremmed
Blod i Stamtræet. Ogsaa sorte og graa Koer præmieres som jydfle, men Bestræbelserne
gaa ud paa at fremhjælps den omtalte brogede Lsd, saa at denne efterhaanden, saa
vidt gorligt, bliver eneraadende og om muligt saaledes fæstnet, at den bliver et paalideligt
Racemcerke. Der har tidligere været en Del jydst Kvæg af lysrodbroget Lod, men
dette forsvinder efterhaanden. Som „jydsk" præmieres det ikke paa Dyrfluerne.
Mælkendbyttet er steget betydeligt*); men et Gennemsnitsudbytte lader sig
dog vanstelig opgive.
I vore bedste større Besætninger (t. Eks. S. Elkjcer og Borupgaard) er det aarlige
Gennemsnitsudbytte af samtlige malkende Individer mellem 5 og 6000 Pd. (25—3000 Kg.).
I flere mindre og smaa Besætninger, hvor der delvis staldfodres og gives Kraftfoder til
Græsset, er Udbyttet betydeligt højere sindtil mellem 7 og 8000 Pd. (35—4000 KgA Til
visse Andelsmcelkerier er der af samtlige Leverandører leveret over 5000 Pd. Mælk aarlig
pr. Ko. De bedste jydste Koer naa et Mcelkeudbytte af 8—10,000 Pd. (4—5000 Kg.) og
derover pr. Ko, og Udbyttet i de fleste jævnt gode Besætninger kan vel sættes til 4—5000
Pd. (20—2500 Kg.).
At øge Fedtindholdet i Mælken gennem Udvalg af Avlsdyr med særlig fedt-
rig Mælk er sikkert en af de Opgaver, der ligge for til Losning i Fremtiden.
Den jydske Sind afgiver i velfedet Stand et fortrinligt Slagtedyr med
Kod af særdeles god Kvalitet. Som saadan er den ogsaa sogt baade paa
det hjemlige Marked og paa Udlandets store Kvægmarkeder. Ikke alene det
vestjydske Kvæg frembringer godt Slagtekvæg, men ogsaa fra udprægede
Mælkeribescetninger er der udgaaet baade Stude og Kvier, der, vel fedede i
en ung Alder, baade med Hensyn til Stsrrelse og Kvalitet maa siges at
have afgivet særdeles gode og værdifulde Slagtedyr.
I ca. I1/, Aars Alderen have Kvier af jydst Race fra Rydhauge opnaaet en
Vægt af 811—1010 Pd. (405Vz—505 Kg.); Kvier 3 å 3% Aar gl. fra S. Elkjcer
1200—1250 Pd. (600—625 Kg.); Stude fra Rydhauge ca. Ih'z—2'/z Aar 826—1210
Pd. (413—605 Kg.); Stude fra S. Elkjcer ca. 1^—2^ Aar 1015—1500 Pd. (507^—
750 Kg.).
I en Aarrække har England været Hovedmarkedet for jydst Slagtekvæg. Efter at
Indførsel af levende Kreaturer til England fra Foraaret 1892 var bleven forbudt, gik vor
*) I Aarhundredets forste Fjerdedel havde man paa Herregaardene et Smorudbytte af
ca. 1 Otting pr. Ko aarlig; ved Aarhundredets Midte var Udbyttet det dobbelte.