Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
254 Kvæget. Ved Fcrllesskuet i Aarhus 1890 blev der vejet en Del (mellem 2 og G*/2 Aar gi.) Tyre, hvis Vægt varierede mellem 1050 Pd. (525 Kg) som Minimum og 1770 Pd. (885 Kg.) som Maksimum. (Se Meddelelser fra Foreningen af jydste Landboforeninger 1890). Det jydste Kvægs Lod er broget, sort- eller blaf broget (graabroget). Den sort- brogede Lod er langt den overvejende og mest yndede, stont adskillige anse det blakbrogede Kvæg for det bedste og mest ægte jydfle Kvæg. Vi træffe hyppigst den blakbrogede Lod hos Kvæget i Salling og paa Mors. Loden maa ikke gerne være smaaplettet eller smaa- blommet, den skal være storbroget med store, skarpt afgrænsede sorte og hvide eller graa og hvide Felter, hvide Ben (mindst hvid Krone, helst hvidt til over Knæ og Has) uden Pletter, hvidt Avet, hvid Pung, morkt Hoved med Stjerne og hvid Haledusk. Hvide Haar (stikkelhaaret) i de sorte eller graa Felter ere ilde sete (fremmed Blod?). De sorte Felter have Tilbøjelighed til om Sommeren at faa et brunligt, mat Anstrog. Ere de morfe Felter ravnsorte og stærkt glinsende, kan dette tyde paa, at der er Dyr af fremmed Blod i Stamtræet. Ogsaa sorte og graa Koer præmieres som jydfle, men Bestræbelserne gaa ud paa at fremhjælps den omtalte brogede Lsd, saa at denne efterhaanden, saa vidt gorligt, bliver eneraadende og om muligt saaledes fæstnet, at den bliver et paalideligt Racemcerke. Der har tidligere været en Del jydst Kvæg af lysrodbroget Lod, men dette forsvinder efterhaanden. Som „jydsk" præmieres det ikke paa Dyrfluerne. Mælkendbyttet er steget betydeligt*); men et Gennemsnitsudbytte lader sig dog vanstelig opgive. I vore bedste større Besætninger (t. Eks. S. Elkjcer og Borupgaard) er det aarlige Gennemsnitsudbytte af samtlige malkende Individer mellem 5 og 6000 Pd. (25—3000 Kg.). I flere mindre og smaa Besætninger, hvor der delvis staldfodres og gives Kraftfoder til Græsset, er Udbyttet betydeligt højere sindtil mellem 7 og 8000 Pd. (35—4000 KgA Til visse Andelsmcelkerier er der af samtlige Leverandører leveret over 5000 Pd. Mælk aarlig pr. Ko. De bedste jydste Koer naa et Mcelkeudbytte af 8—10,000 Pd. (4—5000 Kg.) og derover pr. Ko, og Udbyttet i de fleste jævnt gode Besætninger kan vel sættes til 4—5000 Pd. (20—2500 Kg.). At øge Fedtindholdet i Mælken gennem Udvalg af Avlsdyr med særlig fedt- rig Mælk er sikkert en af de Opgaver, der ligge for til Losning i Fremtiden. Den jydske Sind afgiver i velfedet Stand et fortrinligt Slagtedyr med Kod af særdeles god Kvalitet. Som saadan er den ogsaa sogt baade paa det hjemlige Marked og paa Udlandets store Kvægmarkeder. Ikke alene det vestjydske Kvæg frembringer godt Slagtekvæg, men ogsaa fra udprægede Mælkeribescetninger er der udgaaet baade Stude og Kvier, der, vel fedede i en ung Alder, baade med Hensyn til Stsrrelse og Kvalitet maa siges at have afgivet særdeles gode og værdifulde Slagtedyr. I ca. I1/, Aars Alderen have Kvier af jydst Race fra Rydhauge opnaaet en Vægt af 811—1010 Pd. (405Vz—505 Kg.); Kvier 3 å 3% Aar gl. fra S. Elkjcer 1200—1250 Pd. (600—625 Kg.); Stude fra Rydhauge ca. Ih'z—2'/z Aar 826—1210 Pd. (413—605 Kg.); Stude fra S. Elkjcer ca. 1^—2^ Aar 1015—1500 Pd. (507^— 750 Kg.). I en Aarrække har England været Hovedmarkedet for jydst Slagtekvæg. Efter at Indførsel af levende Kreaturer til England fra Foraaret 1892 var bleven forbudt, gik vor *) I Aarhundredets forste Fjerdedel havde man paa Herregaardene et Smorudbytte af ca. 1 Otting pr. Ko aarlig; ved Aarhundredets Midte var Udbyttet det dobbelte.