Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

286 Kvæget. er et fortrinligt Middel til at holde god Luft og mindsker Godningstabet i Stalde med utæt Gulv. Varmegraden i Kostalden bor for Avlsdyrenes Vedkommende være omkring 12—14° R., hellere lidt under end over 14° R., og den bor holdes saa jævn, som vel muligt, ved Regulering af Luftfornyelsen, alt ester Vejrforhcldene. Det er nødvendigt at have et eller flere Termometre i Stalden for at faa denne vigtige Side af Staldplejen udfort tilfredsstillende. Termometeret Bør ikke anbringes paa Mermure, da det paa disse ikke viser Staldens Temperatur, og det maa anbringes i omtrent samme Hojde som Koernes Hoveder, da Temperaturen ved Gulv og Lost er henholdsvis- betydelig lavere og højere end den, Koerne ere udsatte for. Naar man „lygter af" om Aftenen, bor man ikke for- sømme at efterse Temperaturen og derefter regulere for Natten. For Ungkvæget vil ca. 10 være formaalstjenligt. For Fedekvægets Vedkommende er en højere Varme- grab understøttende for Fedningen. At denne højere Varme oftest maa købes paa Bekost- ning af Luftens Fristhed og Renhed har her mindre at sige paa Grund af Dyrenes korte Levetid. Dog kan det selvfølgelig overdrives. Det flal her tilføjes, at mens man for Avlsdyrenes Vedkommende sætter stor Pris paa lyse Stalde, saa er en Dæmpning af Lyset i Fedestalde, et Halvmorke om man vil, fremmende for Fedningen. I de sidste Dage, for Udbindingen paa Græs finder Sted, bor man ikke forsømme ved en stærk Ventilation af Stalden at forberede Overgangen fra Opholdet i den mere eller mindre varme Stald til Opholdet i det fri, oste med lav Temperatur, thi intet er farligere^ for Kvægets Sundhed end en brat Overgang i Temperaturforholdene i Foraars- trden. Jo kælnere og sartere Malkekoerne ere, des ftørre Forsigtighed maa der anvendes. Hudens Pleje er et vigtigt Led i den daglige Staldpleje. Opgaven er her ikke blot den, at holde Huden ren, saa at Kvæget er fri for alle de ubehagelige Fornemmelser, der folge med en uren Hud, men Hudplejen tilsigter ogsaa noget andet, nemlig at paa- virke Huden trl et øget Arbejde i Reining af at understotte Lungen i dens Virksomhed. SBaabe hos Fedekvceget og hos det stærkt udviklede Malkekvæg stilles der store Fordringer til Hudens Virksomhed, og her kræves derfor en vel gennemfort Hudpleje. Som omtalt t den alm. Husdyrlære bor det dog erindres, at Hudplejen hos Malkekvæget maa udoves i Forhold til den Behandling, dette i det hele er underkastet; thi kan man ikke i samme Grad, som man anvender en gennemfort Hudpleje, skærme Malkekoen mod barskt Vejrlig og bratte Temperatursvingninger, da er den forfejlet, og da maa man hellere nøjes med en Hudpleje, der kun gaar ud paa at holde Huden ren. Ungkvæget flal ikke forkceles ved en vidtdreven Hudpleje, men det bor selvfølgelig holdes rent. Anvendelse af Strigle til Kvæget vil som Regel ikke være at anbefale, særlig over for finhudede, tyndhaarede Dyr, da Strigling virker for stærkt irriterende og fremkalder en for stærk Pirring af Huden. En daglig Borstning med en stiv og helst noget aaben Borste i Forbindelse med Afgmd- ning med Halmvifle paa de Steder, hvor Kvæget har snavset sig til, vil bedst svare til Hensigten. Afvadskning af Bug, Laar og Haledufl vil dog kunne blive nødvendig, hvor der paa disse Legemsdele maatte have samlet sig Mogkager. At Huden paa et saa vigtigt Organ som Yveret holdes godt ren, er af stor Betydning, saavel af Hensyn til selve Yveret som til Mælkens Renhed. Hvor en Vadflning af Yveret maatte blive nodvendig, maa denne fle i lunkent Band og efterfolges af en omhyggelig Torring med et uldent Stykke. Klovplejen. I de senere Aar, hvor Kvæget, og blandt dette vel særlig Tyrene, Længere Tid af Aaret paa Stald end tidligere, ser man ikke sjældent, at Klovenes Slrd rkke holder Skridt med deres Vækst, hvorfor de blive for lange. Folgen heraf er en Forrykmng af den naturlige Stotteflade, saaledes at Dyret kommer til at stotte for- trmsvrs paa den bageste Del af Kloven, ja endog paa Ballerne. Bed denne unaturlige