Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kaninen. Fjerkrceet. Bed Overlærer G- St. Bricka. Kapitel Fjerkræet og Det tamme Fjerkræ, som her stal behandles, er Hønsene, Kalkunerne, Gæssene og Ænderne. Kun disse 4 Arter kunne betegnes som egentligt Nyttefjerkræ, der har økonomisk Betydning for Landbruget*). Fjerkræavlen har tidligere kun haft Betydning for Landets eget Forbrug og indtog da naturligvis en meget beskeden Plads. I de sidste 20 Aar har den imidlertid hævet sig til en ftørre Betydning ved den stigende Eksport af ZEg (i 1892 udførte vi ca. 8 Millioner Snese, i 1893 paa Grund af særlig uheldige Vejrforhold kun 7 Millioner). Dog vil Fjerkræavlen altid have sin storste Betydning for det lille Landbrug, da den væsentlig kun egner sig til at drives efter mindre Maalestok. Store Hønserier holde sig meget vanflelig i længere Tid. A. Honsene. I. De vigtigste Racer. Hushonen er ældgammel som tamt Dyr; medens vi kende den vilde Kalkun, den vilde Gaas og den vilde And, er det samme ikke Tilfældet med Honsene. Naar den i Indien levende Bankivahone synes at staa de europæiske Racer nærmest, pege Kochinkinesere og Bramaputras paa en anden vild Stamform, og Malajerne paa en tredje. Overalt findes en Landhone, som i Tidernes Lob har udviklet sig i Overens- stemmelse med de klimatiste og geografiste Forhold. Ten er med mindre Afvigelser *) Perlehons kunne have økonomisk Værdi, da de ere ret frugtbare (c. 100 Wg om Aaret, smaa, men af meget fin Smag) og meget nøjsomme og holdes som Nyttefugl paa sine Steder, s. Eks. nogle Egne af Frankrig; men deres sky Væsen og fortrinsvis monogamifle Levemaade ere væsentlige Hindringer. Hos os kendes de kun som Sir- fugle. — Duen er i enkelte af sine utallige Racer og Varieteter ret frugtbar; men Dueavlens økonomiske Betydning er kun underordnet, den beror væsentlig paa Libhaveri og drives som Sport. Brevduens rent specielle Betydning horer hen under andre Omraader. — Fasanen er en Luksussugl, og Paafuglen og Svanen rene Sirfugle.