Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Handelsfejl hos Husdyr. 388 da fremhæves, at Ansvaret ogsaa strækker sig til saadanne stjulte Fejl, om hvis Tilstedeværelse hos Dyret Sælgeren er vidende, men med Hensyn til hvilke Ksberen ikke Udtrykkelig har forlangt hans (Sælgerens) Garanti. Det er nemlig ved en i 1889 (14de November) afsagt Højesteretsdom stemplet som „svigagtigt Forhold" (§ 257), at Sælgeren i det givne Tilfælde havde undladt at gøre Køberen opmærksom paa tilstedeværende stjulte Fejl hos den omprocederede Hest, skont Koderen ved Handelens Afslutning ikke udtrykkelig havde betinget sig nogen Garanti i saa Henseende. Sælgeren tør med andre Ord ikke (paa direkte Sporgsmaal derom) i Strid med Sandheden benægte stjulte Fejls Tilstedeværelse, og han tor heller ikke fortie saadanne, selv om de ikke af Ksberen blive omspUrgte, naar han (Sælgeren) faktisi er vidende om dem. Uden fuldt Bevis for bedre Vidende kan en Sælger dog selvfslgelig ikke domfceldes som Bedrager; og da Fsrelsen af saadant Bevis kan stsde paa mange Vanfle- ligheder, maa det anbefales Ksberen ogsaa paa sin Side nøje at overveje Sporgsmaalet og ikke stride til Sigtelse og kriminelt Ssgsmaal Uden at være i Besiddelse af det tilstrækkelige og retsgyldige Bevismateriale. I Virkeligheden afgores da ogsaa hos os langt de fleste Retstrcetter i Anledning af Handel med Husdyr ved civilt Ssgsmaal. Dette kan imib- lertid ikke ske i Henhold til særlige Lovbestemmelser, eftersom vi ikke foruden de før nævnte tvende have saadanne til Regulering af Kob og Salg af Hus- dyr. Grundlaget for Bedsmmelsen af en Handels Misligholdelse bliver derfor under disse Omstændigheder stedse de imellem Parterne som Vilkaar for Handels Jndgaaelse bevisligt trufne Aftaler. Disse gaa nu saa godt som altid ud paa, at det paagceldende Dyr sælges „fri for stjulte Fejl", „ærlig og redelig", „reel" eller „god", „skikkelig o. s. v. til Brug", idet man ved den sidste Tilfsjelse soger at sikre sig imod saadanne uheldige Egenstaber, navnlig de saakaldte „Unoder" eller „Uvaner" hos Dyret, som ikke altid kunne gaa ind Under Begrebet „skjulte Fejl", men som ikke desto mindre kunne indskrænke Dyrets Brugs- eller Handelsværdi i meget betydelig Grad eller vel endog fuldstændig ophæve den. Om en Fejl i givet Tilfælde rettelig kan henfsres under det for nævnte Begreb, afgores af den veterinære Sagkundstab, d. e. de autoriserede Dyr- læger og — i sidste Instans — det veterinære Sundhedsraad. Men enhver Sælger bsr vide, at naar han har solgt f. Eks. en Hest „fri for sijUlte Fejl", saa hæfter han for enhver saadan, der senere maatte blive paavist at have været til Stede hos Dyret i Handelssjeblikket, lige meget om han (Sælgeren) har kendt Fejlens Betydning i Handel og Vandel som „fljult Fejl", d. e. „Ansvars- fejl", eller ikke, eller om han MUligvis har været i den Tro, at Fejlen horte til de synlige Fejls Klasse. Er Grundlaget — Sælgerens Tilsagn — givet, bliver det næste Vil- kaar, for at den brsstholdne Kober kan gsre sin Ret gældende, dette, at han