Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Handelsfejl hos Husdyr. 385 hvad der i svrigt maatte flonnes ikke at vcere kontraktmæssigt ved Dyret, straks blive bekræftet saavel ved Uvillige Vidner som især ved en hur- tigst mnlig erhvervet Dyrlcegeattest, alt til Brirg for den retsgyldige Bevisførelse, hvis det stulde blive nodvendigt at rejse en Retssag imod Sælgeren af Dyret. Ved denne Fremgangsmaade vil Sagens rette Ud- fald sikres, og dens Afgsrelse fremmes, hvorved atter Omkostningerne ved Sagfsrelsen formindskes. Begrebet „stjulte Fejl" er altsaa ifølge den givne Definition ikke hos os indskrænket til kun at omfatte et bestemt Antal Fejl, men kan derimod inden for sin Ramme rumme mange forflellige saadanne, alt efter deres Natur og de særlige Omstændigheder, hvorunder Handelen finder Sted. Adskillige Steder i Udlandet, f. Eks. i visse Dele af Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien o. s. ti., indskrænker man derimod Sælgerens Ansvar til kun at gælde enkelte bestemte Fejl, som da udtrykkelig findes navngivne i de paagceldende Love, med Udelukkelse af alle andre Fejl. Konstateres en af de saaledes nævnte Fejl, („Ansvarssejl", i Tystland: Gewährs- fehler) hos det solgte Dyr inden en vis, for hver enkelt Fejl lovbestemt kort Tids Frist efter Salget, gaa Domstolene ud fra, at Fejlen ogsaa var til Stede, før Salget fandt Sted, og Kobeien er da fritagen for selv at levere andet Bevis herfor. Dette er den saakaldte Ansvarstid (i Tyskland „Gewährzeit"). Konstateres og paalales Fejlen forst efter Udlobet af denne Frist, maa Koderen, for at kunne faa Handelen ophævet, selv levere Beviset for Fejlens Tilstedeværelse i Salgsojeblikket. Af Handelsfejl, der hyppigst forekomme og derfor hos os ogsaa hyppigst give Anledning til Retstrætter, stalle nævnes: Hos Hesten: Kuller, Solstik eller Svimmel, LEngbrystighed, Strube- (Lunge-) pibning, Krybbebiden og Vindslugning, Stædighed, Bjsrnerokken, Timgerækken, (for saa vidt Hesten er bleven monstret uden Mile i Munden), Udspytning („tygge eller stære Skraa"), Staldkrampe og „ej renstaaren Hest", hvilke Fejl herefter som Regel ville være at hensere til skjUlte eller Usynlige Fejl i retslig Betydning. Hos Koen: Det er hos dette Dyr iscer Tuberkulosen („Lungesyge") samt Fejl ved Iver og Patter, der komme i Betragtning som Handelsfejl. Det kan dog ogsaa ofte vcere Drægtighedstid, Efterbyrdens Tilbageholdelse og adflillige andre Fejl. Saa vidt Meddeleren bekendt, har det ikke i Kvce ghandelen — saaledes som i Hestehandelen — været gammel Sædvane eller Vedtægt hos os at yde Sikkerhed for, at det Dyr, man solgte, var „fri for stjulte Fejl"; men at det var „friflt og sundt", „reelt i enhver Henseende" o. s. v. Og saaledes er Forholdet ogsaa endnu. Med Hensyn til disse Handelsvilkaar gælder i Kvæghandelen ganste de samme almindelige GrUndscetninger, som ere Udviklede i det foregaaende. Det turtle derfor med særligt Hensyn til de to før nævnte Grupper af Handels- fejl hos Kvæget vcere tilstrækkeligt at fremhce.ve folgende: Tuberkulosen („Lungesygen") begynder som oftest som en ganske almindelig og for Lægmand tilsyneladende betydningsløs „Forkolelseshoste", hvilken forst længere Tid