Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

S d, Fig. 28. Rode og hvide Blodlegemer. (Efter Ellenberger.) ti. Rpde Blodlegemer, sete fra Fladen, b. sete fra Randen, c. liggende i pengerullelignende Stabler, d. viser deres indtrykkede Midterparti, e. forestiller røbe Blodlegemer, som have forandret Form, f og g. mindre og ftørre hvide Blodlegemer. 38 Grundtræk af Husdyrenes Bygning og Liv. HuSfuglenes Fordojelseskanal er i enkelte Retninger forstellig fra Pattedyrenes. Især bemærkes folgende: Spiseroret danner nederst paa Halsen en Udvidnmg, Kroen. Maven bestaar af 2 Afdelinger; nærmest Spiseroret ligger Kirtelmaven, som afsondrer den egentlige Mavesaft; bag den ligger Muskel maven eller Kraasen, hvis Kirtler af- sondre den hornagtige Masse, der bedækker Kraasens Inderside; Kraasen tjener væsent- ligst som en Art Tyggeredskab, der erstatter de hos Fuglene manglende Tænder. Fuglenes Tarm bestaar af de samme Hovedafsnit som Pattedyrenes, men Blindtarmen er dobbelt (se Fig. 27) og gaar umiddelbart over i Endetarmen, som udmunder i den for Kons-, Urin- og Fordojelsesorganerne fælles Udføringskanal, Kloaken. Fordsjelsesorganernes Virksomhed vil blive omtalt i Kapitel III. IV. Modomlöbs-, Aandedroets- samt Afflmdrmgsred skaderne, a. Blodomlobs- eller Kredslöbsorgancrne tjene til at udpresse og fordele Blodet til Legemets forflellige Dele; men tillige bidrage de i Forbindelse med selve Blodet og Aandedræts- samt Afsondringsredskaberne til Bort- skaffelsen af de Stoffer, som have udspillet deres Rolle i Dyrelegemet. Blodet, der indeholder Materialet til Vævenes Vækst og Vedligeholdelse, bestaar af en klar Vædske, Blodvcedsken, og et meget betydeligt Antal Formbestanddele (Celler), de rode og de hvide Blod- legemer (Fig. 28). De forste ere farvede og stiveformige, indtrykkede paa Midten, de sidste ufarvede og runde, men kunne antage mange forflellige Former; derved forman de at bevæge sig selvstændigt, saa at de endog kunne trænge igennem Haarkarrenes Vcegge; de kaldes derfor ogsaa Bandre- celler eller, fordi de især træffes i Lymfe- karrene, Lymfelegemer. Blodet indesluttes i mere eller mindre tyndvæggede Rsr, Blodkar eller Aarer. Ved Hjælp af et kegle- formigt, hult, meget MUskelkraftigt Organ, Hjertet, presses det ud i Legemets forflellige Dele. Hjertet ligger mellem Lungerne i den forreste Del af Brysthulen; det inde- slutter et venstre og et hojre Hulrum, og Hjertekammer, af hvilke det forste som hvert er delt i 2 Afsnit: Forkammer modtager, det sidste udpresser Blodet. Venstre Hjertehalvdel er forsynet med de tykkeste Vcegge, er desuden rummeligst og udfylder hele den nederste Spids af Hjertet. Alle de Aarer, der føre fra Hjertet (Hjertekamrene), kaldes uden Undtagelse Puls- aarer; de af disse, der udgaa fra venstre Hjertekammer, forgrene sig rundt i Legemet vq ende i ganske tyndvæggede Ror, Haarkar, der danne Net, Haarkarnet. Gennem