Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
De dyriske Redskabers Forny Lejeforhold og Virksomhed.
41
lerne, de bageste Ribbens indvendige Flader og Brystbenets bageste Ende; dets Retning
er altsaa skraa, bagfra fortil. Midten af Mellemgulvet er et stort Seneblad, som ved
Kodbundternes Sammentrækning skiftevis spændes og slappes og derved afvekslende be-
væges bagtil og fortil. I slap Tilstand hvcelves Mellemgulvet frem i Brystkassen ved
Trykket af Baglivsindvoldene; naar det strammes, presses disse tilbage, og Brystrummet
udvides i Længderetning; samtidig udvides det i Siderettting af andre Muskler (se ®. 18 vg 19).
I denne Udvidelse i forstellige Retninger deltage Lungerne, og da Luften i Lungevævet
derved fortyndes, vil en Portion af den ydre Luft, hvis Tryk saa er storre end Trykket
af Lungeluften, stromme gennem Luftroret og ned i Lungerne. Ved Udaaudingen —
Brystkassens Forsnævring — virker Presset af Indvoldene, af Udaandingsmufllerne samt
af det elastiske Lungevæv uddrivende paa Luften i Lungerne.
Saaledes, som her flildret, foregaar^Aandedrcrttet ^Hovedtrækkene; i ovrigt er
det en temmelig sammensat Proces.
Mg. 32. Skematisk Overblik over Legemets, forskellige Hulheder vg nogle af de heri
indesluttede Organer. (Efter Wilckens.)
Hh. Hjeriiehule. Nh. Noesehule. Mh. Mundhule. Ga. Gane. I*. Luftrpr- Sr. Spiseror. Hk. Rygmarvs
kanal. Bb. Brystben. Brh. Brysthule. Mg. Mellemgulv. Bh. Bughule. Ma. Mave. Ty. Tyndtarm.
St. Stortarm. E. Endetarm. N. Nyre. Ul. Urinleder. B. B^r. U. Urinblære.
Ved Lungeaandingen, d. v. s. ved Vekselvirkningen mellem Blodets og
den atmosfæriske Lufts Luftarter omdannes — iltes — det msrkersde Blod
til hojrodt Blod og fores derefter til venstre Hjertehalvdel for at begynde
det store Kredslob paa ny.
Det er ovenfor omtalt, at Blodet gennem Haarkarrenes Vægge afgiver
Materiale til Vævene og optager en Del af de forbrugte Stoffer; en anden
Del af disse samt noget af den udsivede Blodvædske fores imidlertid ikke
Umiddelbart over i Blodet, men maa forst optages i de saakaldte
Lymfekar. Disses Begyndelse er Mellemrummene mellem Vcevsdelene,
men herfra samler Vædsten — Lymfen — sig i virkelige Kar, der ligne
Blodaarerne og for stsrste Delen folge disse. De fleste Lymfekar samle sig